Skrevet af

Hvis en virksomhed bliver overdraget, følger det af virksomhedsoverdragelsesdirektivet, direktiv 2001/23/EF, at erhververen overtager de rettigheder og forpligtelser over for medarbejderne, som bestod på tidspunktet for overdragelsen. I disse to sager skulle EU-Domstolen tage stilling til, om denne forpligtelse strakte sig til også at gælde pensionsrettigheder, der vedrørte ansættelsesperioderne før indledning af insolvensbehandling.

Sagerne handlede om to medarbejdere, hvis ansættelsesforhold var blevet overdraget til et nyt selskab som led i insolvensbehandlingen af den oprindelige arbejdsgiver – hvad der tilsyneladende i Danmark ville svare til overdragelse fra et konkursbo. Tysklands svar på Lønmodtagerens Garantifond – Pensions-Sicherungs-Verein – havde meddelt dem, at deres krav på alderspension optjent i det insolvente selskab var henholdsvis ikke dækket og kun delvist dækket.

Medarbejderne anlagde sag mod erhververen og gjorde derfor gældende, at erhververen som led i virksomhedsoverdragelsen hæftede for den del af deres erhvervstilknyttede alderspension, der var baseret på beskæftigelsesperioder, der lå forud for indledningen af insolvensbehandlingen.

Ifølge tysk retspraksis beholder en arbejdstager, der overgår til erhververen, som udgangspunkt sine rettigheder til erhvervstilknyttet pension, men erhververen hæfter dog ikke for den del af den fremtidige pension, som er baseret på arbejdstagerens beskæftigelsesperioder i virksomheden før indledningen af insolvensbehandlingen ud fra et princip om, at kreditorer skal stilles lige.

Den nationale domstol forelagde derefter EU-Domstolen overordnet spørgsmålet om, hvorvidt denne praksis var forenelig med virksomhedsoverdragelsesdirektivet.

Medarbejderens interesser beskyttet på anden vis
EU-Domstolen udtalte, at medlemsstaterne i medfør af direktivet kan bestemme, at selvom erhververen indtræder i de rettigheder og forpligtelser, der følger af ansættelsesforholdet, hæfter denne kun for arbejdstagers ret til en alderspension, der er baseret på ansættelsesperioder efter indledningen af insolvensbehandlingen, hvis medlemsstaten vedtager de nødvendige foranstaltninger for at beskytte arbejdstagers interesser.

Disse foranstaltninger, som den pågældende medlemsstat skal tilbyde for den del af størrelsen af ydelserne i forbindelse med alderdom i medfør af en supplerende faglig forsikringsordning, som ikke påhviler erhververen, skal være på et niveau, som mindst svarer til det beskyttelsesniveau, der ydes efter direktiv 2008/94 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens.

Dette vil ud fra EU-Domstolens praksis indebære, at en tidligere arbejdstager i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens modtager mindst halvdelen af værdien af de ydelser i forbindelse med alderdom, som vedkommende har erhvervet i forbindelse med en supplerende faglig forsikringsordning.

Minimumsbeskyttelsen indebærer dog samtidig, at der ikke må ske en åbenbart uforholdsmæssig nedsættelse af pensionsydelserne, som alvorligt berører arbejdstagerens evne til at forsørge sig selv, hvilket EU-Domstolen overlod til den forelæggende ret at vurdere.

Norrbom Vinding bemærker

• I Danmark er de fleste pensioner bidragsbaserede, hvorfor der løbende vil ske indbetaling til en pensionsordning. Danmarks ordning i form af Lønmodtagernes Garantifond er et eksempel på en foranstaltning, der har til formål at beskytte arbejdstagers interesser, idet Lønmodtagernes Garantifond dækker lønkrav samt bl.a. krav efter kollektive bidragsbaserede pensionsordninger vedrørende perioden forud for afsigelse af konkursdekretet op til 160.000 kr. I tilfælde af erhvervelse af en virksomhed eller en del af en virksomhed fra et konkursbo hæfter erhververen kun for krav vedrørende den efterfølgende periode
• Men der ses sager om, at Lønmodtagernes Garantifond nægter dækning, fordi en overdragelse opfattes som tilrettelagt før konkursen, og så kan en erhverver efter dansk ret komme til at hæfte for alle de manglende pensionsindbetalinger
• Der er altså stor grund til varsomhed i forhold til erhvervelse af en nødlidende virksomhed, også fordi rene tilsagnspensioner efter lov om firmapensioner ikke er omfattet af Lønmodtagernes Garantifonds dækning, men derimod underlagt særskilt regulering, der sikrer høje krav til forvaltningen af midler, således at medarbejderens pensionskrav normalt bør være afdækket

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.