Skrevet af

Som udgangspunkt må en arbejdsgiver ikke udsætte en ældre medarbejder for negativ forskelsbehandling med hensyn til bl.a. løn, hvis forskelsbehandlingen skyldes alder. Det følger af forskelsbehandlingsloven. Men er det udtryk for aldersdiskrimination, at en overenskomstansat medarbejder mister retten til at modtage pensionsindbetalinger, når medarbejderen efter eget valg aktiverer en tjenestemandspension fra en tidligere ansættelse? Det var temaet i denne højesteretssag.

Sagen vedrørte en akademiker, som tidligere havde været ansat som tjenestemand i Fredericia Kommune. Efterfølgende skiftede hun job, idet hun blev ansat som afdelingsleder på et bibliotek i Horsens Kommune. I den nye stilling var hun ikke ansat som tjenestemand, men på overenskomstvilkår i henhold til den kommunale akademikeroverenskomst.

Da afdelingslederen fyldte 60 år, opnåede hun ret til at få udbetalt tjenestemandspension fra den tidligere stilling i Fredericia Kommune, hvilket hun besluttede at iværksætte godt et år efter. Herefter modtog hun både løn fra Horsens Kommune og tjenestemandspension fra Fredericia Kommune.

De fleste kommunale overenskomster er imidlertid indrettet sådan, at man ikke har ret til at modtage overenskomstbaserede pensionsindbetalinger, hvis man er tjenestemandspensionist. Det gælder også tjenestemandspensionerede akademikere, der formelt falder helt uden for akademikeroverenskomsten.

Da Horsens Kommune blev klar over, at afdelingslederen havde aktiveret sin tjenestemandspension, standsede kommunen derfor indbetalingerne til den overenskomstbaserede pensionsopsparing. Det var afdelingslederen imidlertid ikke tilfreds med. Hun mente nemlig, at det var udtryk for aldersdiskrimination.

Ingen diskrimination
Afdelingslederen besluttede at indbringe sagen for Ligebehandlingsnævnet, som var enig med hende i, at ophøret af pensionsindbetalingerne udgjorde aldersdiskrimination. Kommunen var dog uenig, hvorfor Ligebehandlingsnævnet lagde sag an imod kommunen på vegne af afdelingslederen for at få kommunen til at efterleve Ligebehandlingsnævnets opfattelse.

Sagen endte i Højesteret. Her fremhævede Ligebehandlingsnævnet bl.a., at ophøret af pensionsindbetalingerne var forbundet med udbetalingen af tjenestemandspensionen. I den konkrete sag havde afdelingslederen opnået ret til at få udbetalt tjenestemandspensionen, da hun fyldte 60 år, og derfor mente Ligebehandlingsnævnet, at der var en direkte kobling mellem afdelingslederens alder og ophøret af pensionsindbetalingerne.

Horsens Kommune blev imidlertid frifundet. Højesteret lagde vægt på, at afdelingslederen havde fået et valg, efter hun fyldte 60 år. Hun kunne aktivere sin tjenestemandspension – hvormed hun ville miste retten til pension i henhold til overenskomsten. Alternativt kunne hun lade tjenestemandspensionen stå og fortsætte på sine hidtidige vilkår.

Afdelingslederen havde altså en udvidet valgmulighed, som hendes yngre kolleger ikke havde, og allerede derfor mente Højesteret ikke, at der var tale om (negativ) forskelsbehandling.

Norrbom Vinding bemærker

• at Højesteret med sin afgørelse blåstempler den ordning, der er aftalt mellem de kommunale overenskomstparter om, at overenskomstansatte medarbejdere normalt mister retten til pensionsindbetalinger, hvis de samtidig modtager udbetalinger fra en tjenestemandspensionsordning.

Under sagen indtrådte KL som biintervenient i sagen til støtte for Horsens Kommune. KL var repræsenteret af Norrbom Vinding.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.