Skrevet af

Kommissionen fremsatte tilbage i april 2018 et forslag til et nyt direktiv, som skal øge beskyttelsen af whistleblowere, der rapporterer om overtrædelser af EU-retten. Direktivet blev vedtaget efter en række tilpasninger i oktober 2019 og skal være implementeret i medlemsstaterne senest i december 2021.

Et udkast til lovforslaget blev af Justitsministeriet sendt i høring den 24. februar 2021, som vi tidligere har skrevet om her. Der blev efterfølgende fremsat et lovforslag for Folketinget den 14. april 2021, som vi har skrevet om her. På de væsentligste punkter var lovforslaget identisk med det tidligere udkast, og den vedtagne lov er også stort set identisk med forslaget.

Under behandlingen af lovforslaget i Folketinget var der dog imidlertid en lang række danske koncerner, som henvendte sig med spørgsmål vedrørende muligheden for at etablere en fælles whistleblowerordning for koncerner, da der efter lovforslagets ordlyd sammenholdt med lovforarbejderne var lagt op til, at koncerner var forpligtede til at etablere en whistleblowerordning for hver enkelt juridisk enhed med over 249 medarbejdere.

Nyt i den vedtagne lov – fælles whistleblowerordninger for koncerner
Folketinget har dog alligevel besluttet, at det skal være muligt for danske koncerner at etablere en fælles whistleblowerordning for hele koncernen i første omgang, frem for at der skal etableres en whistleblowerordning for hver enkelt juridisk enhed med over 249 medarbejdere. Det fremgår dog også af den vedtagne lov, at justitsministeren kan fastsætte regler om, at muligheden for at etablere en fælles whistleblowerordning alligevel ikke skal finde anvendelse. Dette afhænger af, om justitsministeren og Retsudvalget op til lovens ikrafttræden vurderer, om det vil være i overensstemmelse med direktivet, at koncerner kan have en fælles ordning, og man vil i den forbindelse også se på, hvad opfattelsen måtte være om dette i andre lande, der skal implementere direktivet. I en betænkning fra Retsudvalget fremgår det, at hvis der er reel tvivl om, hvorvidt det vil være i strid med direktivet at have koncernfælles whistleblowerordninger, så vil man ikke i den danske lovgivning forhindre, at virksomheder kan have koncernfælles ordninger. Hvis der omvendt ikke er nogen tvivl om, at dette vil være i strid med direktivet, så vil justitsministeren fastsætte regler om, at virksomheder ikke kan have koncernfælles ordninger.

Loven træder i kraft den 17. december 2021.

Norrbom Vinding har allerede gennem en årrække faciliteret whistleblowerordninger for arbejdsgivere gennem et samarbejde med den førende IT-leverandør, som på en enkel måde sikrer muligheden for anonyme indberetninger, tovejskommunikation samt hurtig behandling af indberetningen, og vi er allerede nu i gang med at sætte whistleblowerordninger op for samarbejdspartnere, der allerede gerne nu vil leve op til de kommende regler. Har man spørgsmål til disse ordninger, kan man kontakte advokat Søren Skjerbek på ssk@norrbomvinding.com eller advokat Søren Terp Kristophersen på stk@norrbomvinding.com.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.