Skrevet af

Offentliggørelse af billede eller video af nuværende eller tidligere medarbejdere vil normalt skulle ske på baggrund af et samtykke eller alternativt interesseafvejningsreglen. I denne sag skulle Datatilsynet tage stilling til, om en arbejdsgiver kunne anvende billeder af en tidligere medarbejder i markedsføringsøjemed.

Sagen handlede om en arbejdsgiver, som i forbindelse med rekruttering af nye elever benyttede billeder af en tidligere medarbejder i en markedsføringsvideo, som blev offentliggjort på Facebook. Det blev den tidligere medarbejder opmærksom på, hvorefter hun bad arbejdsgiveren slette billederne, da hun ikke mente at have givet samtykke til, at arbejdsgiveren brugte billederne i markedsføringsøjemed.

Arbejdsgiveren bestred for så vidt ikke, at den tidligere medarbejder ikke havde givet samtykke – for arbejdsgiveren mente slet ikke, at samtykke var nødvendigt. Arbejdsgiveren henviste i stedet til, at deres legitime interesse oversteg den tidligere medarbejders interesser. Herudover henviste arbejdsgiveren bl.a. til, at billederne alene viste en arbejdssituation, kun blev vist i få sekunder, og at de i anden sammenhæng havde ligget på internettet i årevis.

Årsagen til klagen fra den tidligere medarbejder var ifølge arbejdsgiveren, at den tidligere medarbejder igen forsøgte at ”smide grus i maskineriet”. Arbejdsgiveren foreslog over for Datatilsynet, at sagen kunne afsluttes ved, at arbejdsgiveren for fremtiden placerede en smiley over den tidligere medarbejders ansigt, når der blev benyttet billeder, hvor den tidligere medarbejder kunne genkendes.

Husk at spørge om lov
Datatilsynet mente imidlertid ikke, at arbejdsgiverens fremgangsmåde var i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler, idet brugen af billeder i markedsføringsøjemed af en tidligere – eller nuværende – medarbejder som udgangspunkt forudsætter medarbejderens samtykke, og et sådant samtykke var ikke indhentet. Herudover anførte Datatilsynet i sin afgørelse, at interesseafvejningsreglen ikke kunne anvendes i den foreliggende situation, eftersom den tidligere medarbejders interesse i ikke at indgå i markedsføringsmateriale oversteg arbejdsgiverens interesse i brugen af materialet i en sådan behandlingssituation.

Datatilsynet udtalte derfor kritik af, at arbejdsgiveren havde brugt billederne af den tidligere medarbejder, ligesom Datatilsynet udstedte et påbud til arbejdsgiveren om at slette billederne af den tidligere medarbejder fra markedsføringsvideoen.

Norrbom Vinding bemærker

• at det som udgangspunkt forudsætter et samtykke, såfremt billeder af tidligere eller nuværende medarbejdere anvendes i markedsføringsøjemed, og
• at dette er i overensstemmelse med Datatilsynets vejledning om databeskyttelse i forbindelse med ansættelsesforhold, hvorefter billeder af en medarbejder på arbejdet som udgangspunkt ikke kan offentliggøres uden medarbejderens samtykke.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.