Skrevet af

Offentlige arbejdsgivere har almindeligvis en pligt til at forsøge at omplacere medarbejdere, der påtænkes afskediget på grund af besparelser. Konkret skal der ske omplacering, hvis der inden for ansættelsesområdet er en ledig stilling som medarbejderen – eventuelt efter en kort oplæring – vurderes at være i stand til at varetage på tilfredsstillende vis. I denne faglige voldgift skulle opmanden tage stilling til, om en kommune havde opfyldt sin forpligtelse til at søge en overtallig medarbejder omplaceret.

Sagen handlede om en medarbejder, der var ansat i en stilling som beskæftigelsesassistent i en kommune. Medarbejderen blev påtænkt opsagt på grund af besparelser.

I henhold til kommunens retningslinjer om omplacering af overtallige medarbejdere undersøgte kommunen forud for den påtænkte afskedigelse, om det var muligt at omplacere medarbejderen til en ledig stilling inden for den forvaltning, hvor hun hidtil havde været ansat. Derudover var medarbejderen i høringsperioden tilmeldt en intern jobportal med henblik på en eventuel omplacering til en ledig stilling i en af kommunens andre forvaltninger. 

I høringsperioden deltog medarbejderen i ansættelsessamtaler vedrørende to ledige stillinger; en stilling som kontaktcentermedarbejder inden for beskæftigelsesområdet og en stilling som receptionist i et sundhedscenter. Medarbejderen fik imidlertid afslag på ansættelse i begge stillinger.

Medarbejderens faglige organisation gjorde bl.a. gældende, at medarbejderen havde været ansat i en ”basisstilling”, at kommunen havde pligt til at tilbyde hende ansættelse i en anden ”basisstilling,” samt at der ikke forelå saglige grunde til at afslå at omplacere medarbejderen til de to ledige stillinger, som hun havde været til samtale om, og at afskedigelsen derfor var usaglig.

Ej grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering
Kommunen gjorde heroverfor gældende, at begge ledere, der havde haft medarbejderen til samtale, havde vurderet, at de ikke mente, at medarbejderen – selv efter en længere oplæringsperiode – ville kunne varetage stillingerne på en tilfredsstillende måde.

I forhold til stillingen som kontaktcentermedarbejder var det bl.a. vurderingen, at medarbejderen hverken havde erfaring fra tilsvarende opgaver eller de kommunikative evner, der var nødvendige. Derudover var det vurderingen, at medarbejderen bl.a. ikke havde den fornødne erfaring fra sundhedssektoren til at bestride stillingen som receptionist.

På baggrund af sagens bevisførelse fandt opmanden ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering og de skøn, der var blevet foretaget.

Opmanden fandt derfor, at kommunen havde levet op til sine forpligtelser til at undersøge, hvorvidt medarbejderen kunne omplaceres til en anden stilling i kommunen, ligesom kommunens skøn havde ligget inden for de rammer, som en arbejdsgiver må iagttage ved ansættelse. Der var på den baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afskedigelse som usaglig.

Norrbom Vinding bemærker

• at afgørelsen bekræfter udgangspunktet om, at der alene er pligt til at omplacere en overtallig medarbejder til en ledig stilling, hvis den medarbejder – eventuelt efter en kort oplæring – vurderes at være i stand til at varetage stillingen på tilfredsstillende vis, og
• at afgørelsen er et eksempel på, at arbejdsgivers skøn over, hvorvidt den overtallige medarbejder konkret må anses at have de fornødne kompetencer til at varetage en ledig stilling, som udgangspunkt respekteres.

Kommunen var under sagen repræsenteret af Norrbom Vinding.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.