Skrevet af
Et kald på handling
En medarbejder kunne ikke tildeles en advarsel for at anklage sin chef for at lyve, fordi anklagen var sand, og fordi den ikke var fremsat på en utilbørligt grov måde.
Offentligt ansatte har som udgangspunkt en udstrakt ytringsfrihed. Der gælder dog en række begrænsninger i den måde, hvorpå offentligt ansatte kan ytre sig offentligt om forhold på arbejdspladsen, herunder må ytringerne fx ikke være urimeligt grove, injurierende, åbenbart urigtige eller bryde med den ansattes tavshedspligt. Folketingets Ombudsmand skulle i denne sag vurdere, om en ansat var gået for vidt i sin kritik af en chef.
En kommunalt ansat beskyldte i en mail en chef for at lyve og for at have holdt de ansatte for nar. Mailen var sendt til chefen med bl.a. kommunalbestyrelsesmedlemmerne og kommunaldirektøren c.c. og indeholdt ud over anklagerne oplysninger om en bestemt familie.
Chefen havde til pressen i relation til en bestem skole fortalt, at ”(…) jeg har ikke tidligere modtaget klager fra medarbejdere, der har kaldt på handling (…)”. Medarbejderen havde imidlertid flere gange klaget til bl.a. den pågældende chef over samarbejdsvanskelighederne på den pågældende skole, og chefen havde også lovet at handle på kritikken.
På grund af mailens indhold og modtagerkredsen blev medarbejderen indkaldt til en tjenstlig samtale og tildelt en advarsel. Medarbejderens faglige organisation klagede herefter til Folketingets Ombudsmand.
Kommunen gjorde over for ombudsmanden gældende, at medarbejderens ytringer var grove, usande og ubegrundede, hvorfor de overskred grænsen for offentligt ansattes ytringsfrihed. Der var samtidig en selvstændig problemstilling om forholdet til den pågældendes tavshedspligt.
Advarsel ej berettiget
I forhold til anklagerne mod den pågældende chef redegjorde ombudsmanden for, at reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed som udgangspunkt ikke finder anvendelse på interne ytringer, men fordi kommunen selv havde anført reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed som det relevante retsgrundlag i advarslen, valgte Ombudsmanden imidlertid konkret at vurdere sanktionen ud fra reglerne herom.
Ombudsmanden fandt, at det at beskylde en kollega for at lyve var en meget grov ytring, særligt når denne blev udbredt i en videre kreds. Ombudsmanden fandt imidlertid, at medarbejderen havde orienteret chefen om problemerne på skolen ad flere omgange, og at chefen havde lovet handling. Da medarbejderens påstand således hverken var forkert eller fremsat på en utilbørligt grov måde, var der tale om en lovlig ytring, uanset at det var en grov beskyldning. Kommunen burde derfor ikke have tildelt medarbejderen en advarsel.
Norrbom Vinding bemærker
- at det generelt set er meget groft at beskylde en anden medarbejder for at lyve om alvorlige forhold, og at ombudsmandens udtalelse derfor skal ses i lyset af sagens helt konkrete omstændigheder.
Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.