Skrevet af
På med arbejdstøjet – så starter arbejdstiden
Arbejdsgivers opsigelse af lokale aftaler om tildeling af ekstra pauser betyder ikke ændringer i en længerevarende og ensartet praksis, hvor medarbejderne foretog omklædningen i fritiden.
Medarbejdernes arbejdstid er centrale bestemmelser i de kollektive aftaler/overenskomster, som ofte suppleres med lokalt indgåede aftaler tilpasset forholdene på den enkelte arbejdsplads. Som udgangspunkt kan lokalaftalerne opsiges med et passende varsel til ophør i løbet af overenskomstperioden, hvorefter bestemmelserne i overenskomsten finder anvendelse. I denne sag skulle den faglige voldgift tage stilling til, om opsigelsen af lokalaftaler om ekstra pauser medførte ændringer i en længerevarende praksis om, hvad der skulle medregnes i den effektive arbejdstid.
På en større privat virksomhed, hvor der var indgået virksomhedsoverenskomster, besluttede ledelsen at opsige alle lokalt indgåede aftaler mv. om pauser ud over de pauser, der var aftalt i den relevante overenskomst på området (ekstra pauser). Arbejdsgiveren ønskede fremover, at medarbejderne alene skulle holde de pauser, som fremgik af overenskomstens bestemmelser. Ved efterfølgende forhandlinger mellem arbejdsgiver og den faglige organisation blev bortfaldet af ekstra pauser drøftet, og resultatet af forhandlingerne blev, at foruden bortfald af ekstra pauser fik medarbejderne tildelt en sundhedsforsikring.
Efterfølgende opstod der uenighed mellem medarbejderne og arbejdsgiveren på udvalgte lokationer i virksomheden i forhold til den tid, som medarbejderne brugte på at klæde om til og fra arbejdstøj i forbindelse med arbejdets udførelse. Omklædningstiden havde ikke været en del af den effektive arbejdstid på nogen af lokationerne i virksomheden, men med bortfaldet af ekstra pauser opstod uenigheden på udvalgte lokationer.
Den faglige organisation gjorde gældende, at omklædningstiden skulle være en del af den effektive arbejdstid, og accepten af at foretage omklædningen i medarbejdernes fritid var begrundet i, at medarbejderne var kompenseret ved tildelingen af ekstra pauser. Den faglige organisation mente ikke, at der var sammenhæng mellem bortfaldet af ekstra pauser og den tildelte sundhedsforsikring.
Arbejdsgiveren gjorde gældende, at der var en længerevarende og ensartet praksis for, at omklædningstiden ikke var en del af den effektive arbejdstid, og at der var taget højde for omklædningstiden i den løn, som medarbejderne var berettiget til efter overenskomsten. Ekstra pauser var ikke givet som en kompensation for omklædningstiden, men tildelt som en bedre rettighed, svarende til hvad medarbejderne i øvrigt kunne tildeles ved lokalaftaler, kutymer, øvrige aftaler mv. Herudover gjorde arbejdsgiveren gældende, at der var en sammenhæng mellem bortfaldet af ekstra pauser og sundhedsforsikringen.
Opmanden fandt, at der var en længerevarende praksis for, at omklædningstiden ikke var en del af den effektive arbejdstid, og at der i aflønningen var taget højde for omklædningstiden. Det forhold, at der lokalt havde været tildelt et varierende antal arbejdsgiverbetalte ekstra pauser, kunne ikke føre til et andet resultat, og der var ingen oplysninger i sagen, som understøttede, at ekstra pauser havde været ydet som en kompensation for omklædningstiden. De lokalt aftalte ekstra pauser skulle derimod anses for lokalt aftalte forbedringer, der som udgangspunkt kunne opsiges med et passende varsel til ophør på et hvilket som helst tidspunkt i overenskomstperioden, med den virkning at overenskomstens bestemmelser alene var gældende.
Opmanden bemærkede, at det var uden betydning for afgørelsen, om der havde været en sammenhæng mellem bortfaldet af ekstra pauser og sundhedsforsikringen. Arbejdsgiveren var berettiget til at opsige lokalaftalerne uden yderligere kompensation til medarbejderne, og arbejdsgiveren blev derfor frifundet.
Norrbom Vinding bemærker
- at lokale aftaler kan opsigelse i overensstemmelse med lokalaftalernes opsigelsesbestemmelser i løbet af overenskomstperioden uden yderligere kompensation, hvorefter overenskomstens bestemmelser finder anvendelse, og
- at fastlæggelse eller ændringer i det overenskomstmæssige grundlag skal ske efter aftale mellem overenskomstens parter i forbindelse med indgåelse eller fornyelse af overenskomsten.
Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.