Omplacering af tidsbegrænset ansatte

En tidsbegrænset ansat, der påtænkes afskediget på grund af driftsmæssige forhold, skal ikke søges omplaceret til en tidsubegrænset stilling.

Skrevet af

Det følger af den kommunale rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse, at vilkårene for tidsbegrænset ansatte kun må være mindre gunstige end de, der gælder for fastansatte, som følge af kontraktens varighed, hvis dette er begrundet i objektive forhold. Herved er det EU retlige princip om ikke-forskelsbehandling af tidsbegrænset ansatte implementeret i rammeaftalen.

Men er det i strid med rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse, at tidsbegrænset ansatte, der påtænkes opsagt pga. driftsmæssige forhold, ikke søges omplaceret til faste stillinger? Det skulle opmanden tage stilling til i denne faglige voldgift.

Konkret var der tale om to socialrådgivere, der blev påtænkt opsagt fra deres tidsbegrænsede projektstillinger, fordi projektet blev lukket ned i utide. Kommunen undersøgte derfor, om der var nogle tilsvarende eller relevante tidsbegrænsede stillinger, som socialrådgiverne kunne varetage på tilfredsstillende vis eventuelt med en kortere oplæring. Det lykkedes ikke at omplacere de to socialrådgivere, der derfor blev opsagt.

Forhandlingsfællesskabet mente det var i strid med det EU retlige princip om ikke-forskelsbehandling af tidsbegrænset ansatte, at kommunen ikke havde søgt at omplacere de tidsbegrænset ansatte til faste og varige stillinger. Herudover anførte Forhandlingsfællesskabet bl.a., at princippet om ikke-forskelsbehandling ikke kunne gøres illusorisk med henvisning til offentlige arbejdsgivers pligt til at slå stillinger op.

KL mente omvendt slet ikke, at der var tale om forskelsbehandling, fordi både tidsbegrænset ansatte og fastansatte var søgt omplaceret med udgangspunkt i den stilling, de var ansat i. For det tilfælde at opmanden fandt, at de tidsbegrænset ansatte ved denne praksis var blevet behandlet mindre gunstigt end fastansatte, gjorde KL også gældende, at dette var objektivt begrundet.

Mere end en tidsbegrænset ansat kunne forvente
Opmanden kom frem til, at kommunens praksis, hvor tidsbegrænset ansatte alene søges omplaceret til tidsbegrænsede stillinger, ikke var i strid med den kommunale rammeaftale om tidsbegrænset ansatte. KL blev derfor frifundet.

Opmanden lagde bl.a. vægt på, at en tidsbegrænset ansat ikke vil have en berettiget forventning om at kunne blive i stillingen efter udløbet af tidsbegrænsningen. En omplacering til en fast stilling ville derfor stille den tidsbegrænset bedre end aftalt og dermed bedre end en tidsbegrænset ansat med rimelighed kunne forvente.

Herudover understregede opmanden, at kommunen som offentlig arbejdsgiver har pligt til at ansætte den bedst kvalificerede ansøger og derfor som det klare udgangspunkt skal slå stillinger op.

Opmanden konstaterede, at omplacering af en tidsbegrænset ansat til en fast stilling ville medføre, at en fast stilling ikke blev slået op samt at det ville have betydning for kommunens mulighed for at tiltrække og ansætte eksterne ansøgere med bedre kvalifikationer. Det forklarede opmanden med, at en fast stilling generelt tiltrækker et bredere felt af ansøgere, ligesom ansættelsesprocessen kan være forskellig alt efter om det er en tidsbegrænset eller en fast stilling, der skal besættes.

Norrbom Vinding bemærker

• at sagen var lagt principielt op fra begge parters side, og at der dermed nu foreligger en principiel afgørelse, der bekræfter, at tidsbegrænset ansatte kun skal søges omplaceret til tidsbegrænsede stillinger.

KL var under sagen repræsenteret af Norrbom Vinding

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.