Skrevet af

Denne sag handlede om, hvorvidt en række tjenestemandsansatte lokomotivførere havde deltaget i en arbejdsnedlæggelse og derved begået en tjenesteforseelse efter tjenestemandslovens § 10.

Den 5. november 2018 om morgenen deltog et stort antal S-togslokomotivførere, herunder tjenestemænd, i et fagligt møde i opholdsstuen, hvor arbejdsforholdene blev diskuteret, indtil medarbejderne blev opfordret til at genoptage arbejdet.

Om eftermiddagen cirkulerede opslag om yderligere faglige møder samme dag. Der var under sagen uenighed om, hvad der herefter skete, men faktum var, at et antal S-togslokomotivførere indfandt sig i opholdsrummet og efterfølgende gik i samlet flok ned på en perron.

DSB gjorde under sagen for Tjenestemandsretten gældende, at en række tjenestemænd havde gjort sig skyldig i en kollektiv overtrædelse af tjenestemandslovens § 10 ved at have deltaget i arbejdsnedlæggelserne om morgenen og om eftermiddagen, og at de havde været forpligtet til at tilkendegive over for DSB, hvis de ikke deltog i arbejdsnedlæggelsen.

Hvem var til stede hvor?
FH gjorde på vegne af tjenestemændene bl.a. gældende, at lokomotivførerne ikke havde deltaget i en ulovlig arbejdsnedlæggelse, men udført deres tjeneste eller forsøgt på dette. Ved manglende retningslinjer herom kunne der ikke stilles krav om, at tjenestemændene aktivt skulle kontakte DSB for at tilkendegive, at de ikke deltog i en ulovlig arbejdsnedlæggelse.

Tjenestemandsretten lagde til grund, at de to faglige møder fandt sted i arbejdstiden, og at der var skabt en formodning for, at de tjenestemænd, der havde befundet sig i opholdsstuen, havde deltaget i de faglige møder og dermed i en kollektiv arbejdsnedlæggelse.

En række tjenestemænd havde under arbejdsnedlæggelserne befundet sig et andet sted på Københavns Hovedbanegård eller var i færd med at fremføre tog. For disse tjenestemænds vedkommende fandt Tjenestemandsretten ikke, at der var skabt en formodning for, at de havde deltaget i arbejdsnedlæggelsen, og da der ikke var fastsat retningslinjer herfor, havde de ikke haft særlig anledning til at sikre sig, at DSB blev gjort bekendt med, at de ikke deltog i arbejdsnedlæggelsen.

De tjenestemænd, der havde været til stede i opholdsrummet, blev idømt bøder efter de sædvanlige takster, og Tjenestemandsretten bemærkede, at arbejdsnedlæggelsens varighed – der var omkring 1-1½ time – ikke udgjorde en formildende omstændighed, der kunne begrunde en lavere sanktion.

Norrbom Vinding bemærker

• at afgørelsen illustrerer, at det er i strid med tjenestemandens forpligtelser at deltage i faglige møder i arbejdstiden, men
• at der ikke i sig selv eksisterer en forpligtelse for tjenestemanden til at orientere ledelsen om, at vedkommende ikke er en del af en ulovlig arbejdsnedlæggelse, men at retningslinjer eller omstændigheder omkring arbejdsnedlæggelsen kan begrunde, at tjenestemanden har særlig anledning til at orientere ledelsen. Det var fx tilfældet for de tjenestemænd, der befandt sig i lokalet, hvor det faglige møde foregik, og
• at det ligeledes kan være nødvendigt ved kollektive sygemeldinger, som det var tilfældet i en tidligere arbejdsnedlæggelse hos DSB, som vi har omtalt her.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.