Skrevet af
Læreren, hvis krav blev vendt i døren
En lærers bortvisning kunne hverken efterprøves af Forligsnævnet eller ved domstolene, da han ikke inden den overenskomstfastsatte frist havde indbragt sagen for Forligsnævnet.
Skrevet af
Christian K. Clasen
Tobias Bessing
Forfattere
En lærers bortvisning kunne hverken efterprøves af Forligsnævnet eller ved domstolene, da han ikke inden den overenskomstfastsatte frist havde indbragt sagen for Forligsnævnet.
På bl.a. lærerområdet skal en sag om bortvisning indbringes for det overenskomstfæstnede forligsnævn for at kunne efterprøves – dette gælder både organiserede og uorganiserede medarbejdere. Østre Landsret skulle i denne sag vurdere, om en overskridelse af fristen for indbringelse for Forligsnævnet på næsten én måned betød, at sagen skulle afvises.
Læreren var blevet bortvist og havde herefter indledt forhandling med skolen, hvor han havde sin svigerinde som bisidder. Læreren var ikke organiseret, men svigerinden var juridisk konsulent ved en faglig organisation. Det lykkede ikke at blive enige, hvilket skolen også pointerede, da læreren fremsendte et referat fra mødet. Godt 2 måneder efter bortvisningen indbragte læreren sagen for Forligsnævnet.
Da Forligsnævnet afviste sagen, med henvisning til den overskredne frist, indbragte læreren sagen for de civile domstole, men kunne sagen overhovedet behandles der?
Først den ene vej…
For både byretten og landsretten argumenterede læreren for, at han hverken var vejledt om eller blevet gjort opmærksom på fristen for indbringelse til Forligsnævnet, samt at behandlingen ved Forligsnævnet alene havde karakter af mægling, der ikke kunne afskære efterfølgende domstolsprøvelse.
Byretten fandt med henvisning til en dom fra Højesteret fra 2021, at sagen skulle efterprøves.
Skolen kærede kendelsen og argumenterede for landsretten for, at den af byretten anvendte højesteretsdom ikke var relevant, da den vedrørte en reklamationsregel og ikke den bestemte procedure ved et forligsnævn, der var genstanden for denne sag
Landsretten var enig med skolen, og sagen blev afvist. Selvom læreren var uorganiseret, fandt organisationsaftalen anvendelse i det omfang, den var egnet hertil. I modsætning til byretten fandt landsretten herefter, at da læreren ikke havde iagttaget fristen i organisationsaftalen, så skulle sagen afvises fra de civile domstole, da kravet om godtgørelse var med hjemmel i organisationsaftalen.
Norrbom Vinding bemærker
- at krav på godtgørelse, der støttes på en organisationsaftale, skal indbringes for det organisationsfæstnede forligsnævn – uanset om medarbejderen er organiseret eller ej – og
- at hvis denne procedure, herunder fristen for indbringelsen, ikke overholdes, skal sagen også afvises fra de almindelige domstole.
Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.
Forfattere