05.11.2020 | Kollektiv arbejdsret

Skrevet af

Søren Skjerbek
Partner LLM

Kun omplaceringspligt inden for samme overenskomst

Der var ikke omplaceringspligt til ledig stilling, der ikke var omfattet af samme overenskomst som den nedlagte stilling.

I denne sag skulle byretten tage stilling til, om en medarbejder ansat i en kommune skulle være forsøgt omplaceret til en stilling, der var omfattet af en anden overenskomst, end den hun hidtil have været ansat under.

Sagen handlede om en konsulent, der var uddannet socialpædagog og ansat i en kommune med tjeneste indtil videre ved Børn- og Ungeforvaltningen. Hun var omfattet af Overenskomst for pædagogisk personale i særlige stillinger, hvor anvendelsesområdet var pædagoger ansat i stillinger, der ikke var omfattet af en anden overenskomst for pædagogisk uddannelse, men hvor kvalifikationer forbundet med pædagoguddannelsen var væsentlige i forbindelse med stillingen.

Konsulenten blev varslet opsagt som følge af besparelser i forvaltningen. I høringsbrevet fremgik det, at kommunen i opsigelsesperioden ville holde øje med omplaceringsmuligheder inden for samme stillingskategori og opfordrede også konsulenten til selv at holde sig orienteret.

Konsulenten henvendte sig til kommunen, idet hun gerne ville søge en af to ledige stillinger som familiebehandler. Kommunen oplyste heroverfor, at der ikke var direkte omplaceringspligt, da stillingerne var omfattet af en anden overenskomsten – nemlig enten Overenskomst for pædagogisk uddannet personale, der ansættes inden for det forebyggende og dagbehandlende område, eller Overenskomst for socialrådgivere og socialformidlere.

Konsulent blev dog tilbudt at komme til samtale, hvor hun ville blive vurderet på lige fod med øvrige ansøgere, men efter en samlet vurdering fandt kommunen, at to andre ansøgere var bedre kvalificerede, hvorfor konsulenten fik afslag på ansøgningen, og opsigelsen dermed stod ved magt.

Omplaceringspligtens omfang
Konsulenten lagde herefter sag an mod kommunen og gjorde gældende, at opsigelsen var usaglig, idet hun burde være blevet omplaceret til den ledige stilling som familiebehandler, som hun besad den nødvendige uddannelse og de fornødne kompetencer til at bestride.

Konsulenten gjorde gældende, at arbejdsgivers omplaceringspligt ikke er begrænset til medarbejderens ansættelsesområde eller overenskomstområde, men gælder for alle stillinger, som medarbejderen har kompetence til at varetage.

Kommunen gjorde gældende, at afskedigelsen var sagligt begrundet i driftsmæssige forhold, i hvilken forbindelse der alene gælder en pligt til at søge medarbejderen omplaceret inden for samme overenskomstområde. Kommunen havde i den konkrete situation også undersøgt mulighederne for omplacering uden for overenskomstområdet – til stillingen som familiebehandler – men det blev vurderet, at konsulenten ikke besad de fornødne kompetencer.

Retten udtalte, at en omplacering indebærer en fortsættelse af det hidtidige ansættelsesforhold, hvorved anciennitet, løn og andre vilkår ikke påvirkes. På den baggrund var retten derfor enig med kommunen i, at omplaceringspligten på det overenskomstdækkede område i almindelighed er begrænset til stillinger inden for samme overenskomst.

Det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip kunne ikke i denne sag medføre, at omplaceringspligten blev udvidet til også at omfatte stillinger under en anden overenskomst, henset til at afskedigelsen skyldtes besparelser.

Kommunen blev derfor frifundet.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen flugter med gældende retspraksis, hvorefter omplaceringspligten bl.a. er begrænset til stillinger omfattet af samme overenskomst.

Norrbom Vinding repræsenterede kommunen under sagen. Sagen er anket til landsretten.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.