Krav om registrering af arbejdstid – lovforslag vedtaget

Lovforslaget, som stiller krav om registrering af arbejdstid for den enkelte medarbejder, og som giver mulighed for at fravige bl.a. 48-timersreglen for visse medarbejdere, er nu vedtaget

Skrevet af

Folketinget vedtog det fremsatte lovforslag uden ændringer, og de nye regler træder derfor i kraft den 1. juli 2024. Vi har tidligere skrevet en nyhed om lovforslaget, der beskriver indholdet i detaljer, som kan læses her.

Lovændringen indebærer, at arbejdsgivere fra 1. juli 2024 skal have et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system til registrering af den enkelte medarbejders daglige arbejdstid.

Nyt fra Folketingets behandling vedrørende arbejdstidsregistrering
Selvom lovforslaget blev vedtaget uden ændringer, besvarede Beskæftigelsesministeriet en række spørgsmål under udvalgsbehandlingen af lovforslaget om rækkevidden af arbejdsgivers forpligtelser i forhold til registrering af den enkelte medarbejders arbejdstid.

Systemet til registrering af arbejdstid skal som minimum kunne 1) registrere den enkelte medarbejders daglige arbejdstid, 2) give den enkelte medarbejder adgang til egne oplysninger i systemet og 3) opbevare de registrerede oplysninger i 5 år fra udløbet af 4-måneders referenceperioden efter 48-timersreglen.

Det fremgår af den vedtagne lov, at arbejdstidsregistreringssystemet skal indføres ”med henblik på at sikre overholdelse af gældende regler om daglig og ugentlig hviletid samt maksimal ugentlig arbejdstid”. Beskæftigelsesministeriet har hertil anført i svar på spørgsmål under udvalgsbehandlingen, at det vil opfylde lovens krav, hvis systemet kan registrere antallet af arbejdstimer for den enkelte medarbejder pr. dag, hvorimod det ikke kræves, at systemet kan registrere, i hvilke tidsrum på døgnet arbejdet blev udført.

Beskæftigelsesministeriet har også oplyst, at systemet opfylder de nye krav, hvis antallet af den enkelte medarbejders arbejdstimer registreres på forhånd i overensstemmelse med fx fast arbejdstid eller gældende vagtplaner, og eventuelle fravigelser herfra registreres, i takt med at arbejdet udføres.

Hvis arbejdsgiver ønsker et system, som i alle detaljer kan dokumentere overholdelse af reglerne om daglig og ugentlig hviletid, vil det dog være nødvendigt at indføre et system, der kan mere, end hvad Beskæftigelsesministeriet oplyser, at den nye lov vil kræve, for så skal systemet kunne registrere a) pauser og b) start- samt sluttidspunkt for alle ”blokke” af arbejdstid.

Husk undtagelserne for selvtilrettelæggere
Som beskrevet i vores tidligere nyhed indfører lovforslaget en mulighed for at undtage visse medarbejdere fra reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid (48-timersreglen), reglerne om daglig pause og reglerne om natarbejde. En sådan undtagelse skal fremgå af medarbejdernes ansættelseskontrakt, og arbejdsgivere bør derfor inden 1. juli 2024 beslutte, om de ønsker at anvende undtagelsen og i så fald for hvilke medarbejdere.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.