Sekretæren og det konkursramte ingeniørfirma

En sekretær, der ophævede sit ansættelsesforhold på grund af manglende løn, havde ikke ret til en godtgørelse for usaglig opsigelse.

Skrevet af

Hvis en arbejdsgiver opsiger en funktionær, uden at opsigelsen er saglig, har funktionæren efter omstændighederne krav på en godtgørelse. Det følger af funktionærloven. I denne sag skulle Østre Landsret tage stilling til, om en funktionær, der selv havde ophævet et ansættelsesforhold på grund af manglende løn, også havde ret til en sådan godtgørelse.

Sagen vedrørte en sekretær, som var ansat i et rådgivende ingeniørfirma og blev sygemeldt med kræft. Under sygemeldingen modtog hun ikke fuld løn, men i stedet et beløb svarende til sygedagpenge. Sekretæren og hendes fagforening, Djøf, mente, at dette var i strid med funktionærlovens regler om løn under sygdom. Djøf og ingeniørfirmaet udvekslede en del mails herom.

Under mailudvekslingen oplyste Djøf, at sekretæren ville ophæve ansættelsen, hvis hun ikke fik udbetalt fuld løn. Og da dette ikke fik ingeniørfirmaet til at rette for sig, ophævede sekretæren ansættelsen. Dernæst lagde sekretæren sammen med Djøf sag an imod ingeniørfirmaet, hvor hun bl.a. krævede en godtgørelse for usaglig opsigelse.

Kort tid efter gik ingeniørfirmaet konkurs. Konkursboet valgte ikke at indtræde i sagen, og sagen blev derfor afgjort ved udeblivelsesdom. I den blev det fastslået, at sekretæren skulle have godtgørelsen. Eftersom ingeniørfirmaet var gået konkurs, blev kravet herefter anmeldt til Lønmodtagernes Garantifond (LG).

LG ville ikke betale
Grundlæggende var LG imidlertid af den opfattelse, at medarbejdere, som selv ophæver deres ansættelse, ikke har ret til at modtage en godtgørelse for usaglig opsigelse. Derfor mente LG trods udeblivelsesdommen ikke, at der skulle betales en godtgørelse.

Sekretæren var uforstående over for dette. Hun lagde bl.a. vægt på, at det var ingeniørfirmaets manglende lønudbetaling og dermed firmaets handlinger, som havde ført til, at ansættelsen var blevet afbrudt. Sammen med Djøf lagde hun derfor sag an imod LG med krav om udbetaling af godtgørelsen. Sagen endte i Østre Landsret, der imidlertid frifandt LG.

Landsretten noterede først, at sekretæren og LG var enige om, at det var berettiget, at sekretæren i sin tid havde ophævet ansættelsen. Landsretten fandt imidlertid ikke, at dette i sig selv indebar, at sekretæren havde krav på en godtgørelse.

Landsretten noterede således, at der oprindeligt mellem sekretæren og ingeniørfirmaet havde været en uenighed om, hvorledes sekretæren skulle honoreres under sygdom. Den manglende løn førte til, at sekretæren ophævede ansættelsesforholdet. Da den manglende lønudbetaling imidlertid skyldtes netop uenigheden om, hvad der skulle betales, kunne den manglende lønudbetaling ikke sidestilles med en opsigelse.

Der var heller ikke noget, som tydede på, at den manglende løn var udtryk for, at ingeniørfirmaet havde forsøgt at presse sekretæren til selv at sige op. Da der således ikke (hverken direkte eller indirekte) forelå en opsigelse fra ingeniørfirmaets side, var der ikke grundlag for at pålægge LG at betale en godtgørelse for usaglig opsigelse.

Norrbom Vinding bemærker

• at afgørelsen synes at være baseret på den forudsætning, at der ikke kan udmåles en godtgørelse for usaglig opsigelse, når en medarbejder selv ophæver ansættelsesforholdet som følge af arbejdsgiverens misligholdelse, medmindre misligholdelsen reelt – enten direkte eller indirekte – må sidestilles med en opsigelse fra arbejdsgiverens side.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.