Skrevet af

Sagen handlede om otte tidligere ansatte i en hjemmeplejevirksomhed, der sammen med deres faglige organisation anlagde en sag for Arbejdsretten med krav om bod.

Den faglige organisation gjorde gældende, at 1) ledelsen havde misbrugt ledelsesretten ved at have skabt dårligt, usundt og krænkende psykisk arbejdsmiljø, 2) at ledelsen i strid med Aftalen om kontrolforanstaltninger havde videoovervåget sine medarbejdere uden forudgående orientering eller saglig begrundelse, og 3) at ledelsen havde udvist organisationsfjendtlig adfærd ved at udtale sig negativt om den faglige organisation.

Under sagen forklarede de tidligere medarbejdere bl.a., at ledelsen havde ”yndlingsmedarbejdere”, imens andre var ”ude i kulden”, at ledelsen havde fremsat stødende eller nedladende udtalelser om medarbejdere, og at sygemeldinger blev mødt med mistro. Det var derudover flere af medarbejdernes oplevelse, at arbejdsgiveren brugte videoovervågningen til at overvåge deres arbejdstid og varetagelse af arbejdet.

Endelig forklarede flere medarbejdere, at ledelsen havde frarådet medarbejderne at være medlem af en specifik faglig organisation og opfordret medarbejderne til at melde sig ind i en billigere faglig organisation.

Virksomheden afviste påstandene og henviste bl.a. til, at Arbejdstilsynets gentagne kontrolbesøg ikke havde ført til bemærkninger, ligesom tillidsrepræsentanten ikke kunne genkende billedet, der blev tegnet af arbejdsmiljøet af de tidligere medarbejdere. Videoovervågning af medarbejderne var alene anvendt i to konkrete sager, som den faglige organisation var blevet orienteret om, og ledelsen afviste at have frarådet ansatte at være medlem af den faglige organisation.

Arbejdsrettens afgørelse
Arbejdsretten frifandt virksomheden for samtlige forhold.

Arbejdsretten lagde til grund, at flere af de tidligere medarbejdere havde følt sig krænkede eller presset i konkrete situationer og oplevet et dårligt arbejdsmiljø. Det kunne dog ikke fastslås, at de episoder, der var forklaret om, havde fundet sted, da de ikke var understøttet af forklaringer fra andre medarbejdere eller objektive holdepunkter og derudover lå en række år tilbage. Det kunne heller ikke lægges til grund, at der generelt havde været et dårligt arbejdsmiljø i virksomheden.

I forhold til videoovervågningen bemærkede Arbejdsretten, at det ikke var bestridt, at videoovervågningen – der var iværksat ud fra kriminalpræventive grunde – generelt var i overensstemmelse med Aftalen om kontrolforanstaltninger.

Arbejdsretten lagde på baggrund af forklaringerne i sagen til grund, at videoovervågning af medarbejdere alene var blevet anvendt i to konkrete sager, hvor der var mistanke om uregelmæssigheder, hvorfor der havde været saglig grund hertil. Der var ikke øvrige forhold, der understøttede, at videoovervågningen blev anvendt til overvågning af medarbejderne.

Endelig fandt Arbejdsretten, at både virksomhedens indehaver og medarbejdere havde fremsat negative udtalelser om den faglige organisation. Da der imidlertid ikke forelå nærmere oplysninger om konteksten for eller indholdet af disse udtalelser, fandt Arbejdsretten ikke, at der forelå et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at fastslå, at virksomheden havde udvist organisationsfjendtlig adfærd.

Norrbom Vinding bemærker

• at Arbejdsrettens dom illustrerer, at det kræver et sikkert, bevismæssigt grundlag for at fastslå, at en virksomhed har misbrugt ledelsesretten ved at skabe et dårligt psykisk arbejdsmiljø, og at denne bevisbyrde som udgangspunkt ikke i sig selv er løftet på baggrund af enkelte medarbejderes negative oplevelser med arbejdsmiljøet, når dette ikke er understøttet af andre forklaringer eller objektive holdepunkter, og

• at det forhold, at en arbejdsgiver udtaler sig negativt om en faglig organisation, ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at arbejdsgiveren derved har udvist organisationsfjendtlig adfærd.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.