U

Viden

Nyheder

Specialerhidden

Mennesker

Arrangementer

Om os

Karriere

27.04.2022 | Databeskyttelse

Skrevet af

Søren Terp Kristophersen
Advokat CIPP/E

Gode intentioner diskulperer ikke (altid)

Datatilsynet har udtalt alvorlig kritik af en kommune, som videregav oplysninger om en medarbejders fertilitetsbehandling til en afdeling på ca. 50 kolleger.

Dataansvarlige skal ved behandling af personoplysninger iagttage det såkaldte dataminimeringsprincip, som indebærer, at personoplysningerne skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt henset til formålet. I denne sag skulle Datatilsynet bl.a. forholde sig til, om det var nødvendigt at videregive oplysninger om en ansats fertilitetsbehandling.

Sagen handlede om en kommune, som af en medarbejder telefonisk blev orienteret om, at hun grundet fertilitetsbehandling havde en række skånebehov. Kommunen sendte derefter en mail til hele medarbejderens afdeling – som talte ca. 50 medarbejdere – om, at der var visse opgaver, hun ikke kunne varetage, og at dette skyldtes, at medarbejderen var i fertilitetsbehandling.

Medarbejderen var imidlertid ikke tilfreds med, at hele afdelingen var blevet oplyst om hendes fertilitetsbehandling. Medarbejderen mente, at aftalen med kommunen havde været, at hun ved eventuelle forespørgsler blot ville oplyse, at skånebehovene skyldtes et behandlingsforløb, ligesom hun ikke havde givet samtykke til, at hendes kolleger skulle oplyses om fertilitetsbehandlingen. Medarbejderen klagede derfor til Datatilsynet.

En misforståelse
Kommunen oplyste over for Datatilsynet, at videregivelsen beroede på en misforståelse. Kommunen havde nemlig haft den opfattelse, at medarbejderen mundtligt havde givet samtykke til videregivelsen. Først efterfølgende blev kommunen opmærksom på, at samtykket ikke opfyldte de databeskyttelsesretlige krav til et gyldigt samtykke. Kommunen havde på den baggrund tilbudt at udbetale en godtgørelse til medarbejderen.

Datatilsynet noterede sig, at kommunen havde erkendt og beklaget, at videregivelsen skete uden gyldigt samtykke. Datatilsynet valgte imidlertid desuagtet at udtale alvorlig kritik. Dette som følge af, at det ikke havde været nødvendigt at oplyse om årsagen til medarbejderens skånehensyn. I den forbindelse lagde Datatilsynet vægt på gruppen af personer, oplysningen blev videregivet til, og at oplysningen var af fortrolig karakter.

Norrbom Vinding bemærker

  • at afgørelsen er et eksempel på, at arbejdsgivere ved videregivelse af oplysninger om en ansat i en situation som den foreliggende bør sikre sig, at der ikke videregives flere oplysninger end nødvendigt for at tilgodese formålet med behandlingen – herunder eksempelvis i forhold til den underliggende årsag til skånebehov, fravær eller lignende.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.