EXIT

Uddannelsesforbundet kunne betinge udmeldelse af, at et medlem betalte sin andel af forbundets konfliktudgifter. Det fastslog Højesteret i denne sag.

nvi_portraetter_done_024_web.jpg

Faglige organisationer afholder en række udgifter i forbindelse med strejker og lockouter. De udgifter skal i sidste ende dækkes af medlemmerne. For at sikre at hullet i kassen dækkes helt, har mange organisationer en vedtægtsbestemmelse, der pålægger medlemmerne at betale deres andel af konfliktudgifterne, hvis de melder sig ud, før hullet er fyldt op. I denne sag var temaet, om en sådan vedtægtsbestemmelse kunne håndhæves.

Sagen handlede om en mand, der var ansat på Uddannelsesforbundets overenskomstområde under den store lærerlockout i 2013. Han var dog ikke selv lockoutet, da han først meldte sig ind efterfølgende. Ved indmeldelsen fik han tilsendt materiale fra Uddannelsesforbundet, herunder et link til forbundets vedtægter på forbundets hjemmeside og et velkomstbrev med en orientering om kontingentets aktuelle størrelse.

Efter kun 4 måneder fik manden nyt job uden for Uddannelsesforbundets område og ville derfor melde sig ud igen. Uddannelsesforbundet orienterede ham om, at han kun kunne melde sig ud, hvis han betalte sin andel af konfliktudgifterne – i alt ca. 6.000 kr. Det stod nemlig i forbundets vedtægter. Det ville han imidlertid ikke, så Uddannelsesforbundet lagde derfor sag an mod ham med krav om betaling af pengene.

Var vilkårene urimelige?
Under sagen anførte manden bl.a., at kravet om betaling af konfliktkontingent, herunder udmeldelsesbegrænsningen var væsentlige og usædvanlige vilkår, og at disse i strid med dansk aftale- og obligationsret ikke var blevet fremhævet tilstrækkeligt ved hans indmeldelse, hvorfor de ikke kunne håndhæves.

Manden anførte også, at udmeldelsesbegrænsningen var urimeligt byrdefuld for nye medlemmer, som ikke havde været omfattet af lockouten, og som derfor eksempelvis ikke havde modtaget konfliktstøtte under lockouten. Også derfor mente manden, at udmeldelsesbegrænsningen skulle tilsidesættes efter aftalelovens regler om urimelige aftaler.

Sagen endte i Højesteret, der gav Uddannelsesforbundet medhold og pålagde manden at betale sin andel af konfliktudgifterne. Højesteret lagde bl.a. vægt på, at manden i forbindelse med indmeldelsen var blevet orienteret om både foreningens vedtægter og kontingentets størrelse. Højesteret lagde også vægt på, at Uddannelsesforbundets udmeldelsesbegrænsning ikke er usædvanlig på det danske arbejdsmarked.

Norrbom Vinding bemærker

  • at Højesteret i dommen fastslår, at en udmeldelsesbegrænsning, som den der blev behandlet i sagen, som udgangspunkt kan håndhæves over for medlemmerne, hvilket dog forudsætter, at begrænsningen er blevet kommunikeret i tilstrækkeligt omfang, således som det var tilfældet i denne sag.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet