Skrevet af
Det opjusterede produktionskrav
Et afskedigelsesnævn har vurderet, at det var sagligt at afskedige en lagermedarbejder, fordi han ikke levede op til et minimumsproduktionskrav
Skrevet af
Forfattere
Sagen vedrørte en lagermedarbejder, som efter 13 års ansættelse blev afskediget, da han ikke levede op til virksomhedens minimumsproduktionskrav – et krav om, at alle medarbejderne på et lager som minimum skulle være i stand til at pakke 165 kollis pr. time (kpt).
Medarbejderen blev første gang kaldt til samtale i maj 2020 pga. lave produktionstal. Til samtalen blev det indskærpet over for ham, at virksomheden forventede et produktionsgennemsnit på 150 kpt. Herefter fulgte en række samtaler med medarbejderen om dennes mangelfulde performance, som resulterede i, at medarbejderen i juni 2021 modtog en påtale fra virksomheden.
I 2022 besluttede virksomheden at forhøje produktionskravet til 165 kpt. Det nye produktionskrav blev meldt ud til medarbejderne og virksomhedens tillidsrepræsentant, som ikke protesterede mod kravet.
Herefter startede et nyt forløb med den pågældende medarbejder, som – trods sporadiske forbedringer – ikke varigt opnåede en gennemsnitsproduktion på 165 kpt. Efter flere samtaler med medarbejderen, hvor virksomheden forsøgte at hjælpe ham til at forbedre sin produktivitet, modtog medarbejderen en påtale efterfulgt af en skriftlig advarsel, og til sidst blev medarbejderen opsagt.
Medarbejderne gjorde gældende, at opsigelsen var usaglig, fordi han ikke var blevet mindre effektiv siden sin ansættelse på lageret – han var blot underlagt et produktionskrav, som blev sat højere og højere op.
Heroverfor gjorde virksomheden gældende, at opsigelsen skyldtes medarbejderens mangelfulde arbejdsindsats efter gentagne muligheder for at forbedre indsatsen. Endvidere anførte virksomheden, at produktionskravet var opnåeligt, da langt størstedelen af medarbejderne lå over 165 kpt, og forhøjelsen af produktionskravet var saglig begrundet i virksomhedens driftsmæssige behov og gennemførte effektivisering af arbejdsgange.
Opmandens bedømmelse
Opmanden fandt det godtgjort, at virksomheden over længere tid havde påtalt medarbejderens utilfredsstillende produktionstal, ligesom medarbejderen havde modtaget en tydeligt og klart formuleret skriftlig advarsel med en præcis gengivelse af, hvad der krævedes af medarbejderen, herunder en rimelig frist til at opnå det krævede.
Opmanden fandt det derimod ikke godtgjort, at det hævede minimumsproduktionskrav var usagligt, idet kravet var fastsat og justeret på baggrund af saglige overvejelser om, hvad det bør være muligt for den enkelte medarbejder at nå. Opmanden konstaterede i den forbindelse, at der i den konkrete sag ikke var særlige individuelle grunde, som gjorde det urealistisk for medarbejderen at leve op til kravet, og at medarbejderen heller ikke var blevet behandlet ringere end kolleger i samme situation.
Af disse grunde fandt opmanden intet grundlag for at antage, at der var taget usaglige hensyn ved beslutningen om at opsige medarbejderen, og virksomheden blev derfor frifundet.
Norrbom Vinding bemærker
-
at kendelsen bekræfter, at det er sagligt både at opstille og efter behov justere krav til medarbejdere om en bestemt produktivitet, så længe kravet er opnåeligt og justeringen sagligt begrundet, herunder
-
at det kan være sagligt at opsige en medarbejder som følge af manglende efterlevelse af et produktionskrav, navnlig når 1) kravet har været meldt klart ud til medarbejderen, 2) medarbejderen har fået en advarsel med en rimelig frist til at opnå det krævede, og 3) medarbejderen ikke er blevet behandlet ringere end kollegaer i samme situation.
Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.
Forfattere