Skrevet af
Den stressede nattevagt
Kommunalt plejehjem var ikke erstatningsansvarlig for, at en medarbejder havde pådraget sig en belastningsreaktion som følge af arbejdet med beboerne
Skrevet af
Elisabeth Krusegård Nielsen
Milad Safi
En arbejdsgiver har pligt til at sikre, at arbejdet i alle led planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det psykiske arbejdsmiljø er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Men hvor langt skal arbejdsgiveren gå for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, og hvilken betydning skal det tillægges, hvis medarbejderen ikke gør arbejdsgiveren opmærksom på eventuelle udfordringer? Det har Vestre Landsret for nylig taget stilling til i denne sag.
Sagen handlede om en natsygeplejerske, der var ansat på et plejehjem for blinde og svagtseende. På plejehjemmet var der en særlig pleje- og omsorgskrævende beboer, som gjorde arbejdet uforudsigeligt og besværliggjorde det for sygeplejersken at tage sig af de øvrige beboere. Sygeplejersken udviklede på den baggrund stresssymptomer, der senere blev diagnosticeret som en uspecificeret belastningsreaktion.
Da arbejdsgiveren blev gjort opmærksom på sygeplejerskens stresssymptomer, blev der iværksat forskellige tiltag for at afhjælpe udfordringerne, idet det bl.a. blev aftalt, at dag- og nattevagten blev forlænget med en halv time, og at lederen eller souschefen kunne tilkaldes akut om natten.
Der var herefter en længere periode, hvor der ikke var nogen tegn på, at sygeplejersken stadig følte sig stresset, og at tiltagene dermed ikke skulle virke. Først efter 7 måneder blev ledelsen gjort opmærksom på, at sygeplejersken fortsat havde symptomer på stress. Derefter blev der tilknyttet en fast nattevagt til beboeren, hver gang sygeplejersken var på arbejde.
Sygeplejersken blev dog sygemeldt kort tid herefter.
Ikke længere brug for hjælp
Byretten og landsretten fandt, at arbejdsgiveren ikke havde handlet ansvarspådragende, og at arbejdsforholdene på plejehjemmet i øvrigt ikke var af en sådan karakter, at det kunne begrunde et erstatningsansvar.
Landsretten tillagde det i den forbindelse vægt, at det skriftlige materiale understøttede, at sygeplejersken ikke havde oplyst ledelsen om sine fortsatte symptomer og udfordringer. Arbejdsgiveren kunne dermed ikke have handlet anderledes, end de havde gjort, og arbejdsgiveren blev derfor frifundet.
Norrbom Vinding bemærker
-
at afgørelsen illustrerer, at arbejdsgiver har pligt til at iværksætte effektive tiltag for at modvirke negative påvirkninger i arbejdet, men
-
at det tillægges væsentlig betydning for ansvarsvurderingen, om arbejdsgiveren har været bekendt med og dermed haft mulighed for at handle på de negative påvirkninger.
Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.