Skrevet af

Hvis medarbejdere deltager i en ulovlig arbejdsnedlæggelse, skal de som udgangspunkt betale en bod. De skal dog ikke betale en bod, hvis arbejdet genoptages inden for visse frister, medmindre arbejdsnedlæggelsen er et led i en ”systematisk aktion”. Men hvornår kan en aktion anses for at være systematisk? Det skulle Arbejdsretten tage stilling til i denne sag.

Sagen omhandlede en række serviceassistenter, der den 21. januar 2022 kortvarigt nedlagde deres arbejde på Odense Universitetshospital. Arbejdet blev genoptaget samme dag, men den 2. februar 2022 blev arbejdet på ny nedlagt i en kortvarig periode. Baggrunden for begge arbejdsnedlæggelser var bl.a., at serviceassisterne var utilfredse med deres arbejdsvilkår.

Til en vis grad fremstod begge arbejdsnedlæggelser som planlagte. Således var bl.a. TV2 Fyn tilsyneladende blevet orienteret om begge arbejdsnedlæggelser, forinden de fandt sted. Og inden arbejdet blev nedlagt den 21. januar 2022, var der ydermere hængt løbesedler op på hospitalet om den forestående arbejdsnedlæggelse.

Arbejdsnedlæggelserne blev den 8. februar 2022 behandlet på et fællesmøde med deltagelse af Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og FH. RLTN og FH opnåede på fællesmødet enighed om, at begge arbejdsnedlæggelser var overenskomststridige.

Parterne var på fællesmødet også enige om, at arbejdsnedlæggelsen den 2. februar 2022 var udtryk for en systematisk aktion og hang sammen med arbejdsnedlæggelsen den 21. januar 2022. Derfor skulle alle serviceassistenter, som havde deltaget i arbejdsnedlæggelsen den 2. februar 2022, også betale en bod.

Systematik eller ej?
En del kunne RLTN og FH således blive enige om, men der ophørte enigheden så også. For RLTN mente, at der var sådan en sammenhæng mellem de to arbejdsnedlæggelser, at også de serviceassistenter, som udelukkende havde nedlagt arbejdet den 21. januar 2022, skulle betale en bod. Det mente FH ikke. RLTN indbragte derfor sagen for Arbejdsretten.

Arbejdsretten frifandt medarbejderne for det rejste bodskrav. Arbejdsretten bemærkede således, at det afgørende for vurderingen af sagen var, om den første arbejdsstandsning, den 21. januar 2022, allerede fra begyndelsen var koordineret eller planlagt som led i en systematisk aktion med den senere arbejdsstandsning, den 2. februar 2022.

Arbejdsretten fandt, at visse forhold kunne indikere, at der var tale om en sådan systematisk aktion, herunder at arbejdsstandsningerne vedrørte samme forhold, og at medierne var blevet orienteret om begge arbejdsnedlæggelser, forinden de fandt sted.

Samlet set fandt Arbejdsretten imidlertid ikke, at det i tilstrækkeligt omfang var bevist, at arbejdsnedlæggelsen allerede den 21. januar 2022 måtte anses for at have en systematisk sammenhæng med den senere arbejdsnedlæggelse den 2. februar 2022. Derfor var der ikke grundlag for at pålægge de medarbejdere, som alene havde nedlagt arbejdet den 21. januar 2022, at betale en bod.

Norrbom Vinding bemærker

• at Arbejdsrettens dom bekræfter, at det afgørende for vurderingen af, om den første af to arbejdsnedlæggelse må anses for at udgøre et led i en systematisk aktion allerede fra første arbejdsnedlæggelses begyndelse, er, om det allerede i forbindelse med den første arbejdsnedlæggelse er hensigten at nedlægge arbejdet flere gange, og
• at sagen således ville være faldet anderledes ud, hvis serviceassisterne beviseligt havde planlagt at gennemføre flere arbejdsnedlæggelser allerede den 21. januar 2022 – et forhold, som imidlertid ikke kunne bevises i den pågældende sag.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.