Skrevet af

Hvis en medarbejder misligholder sine ansættelsesretlige forpligtelser, kan arbejdsgiveren som udgangspunkt ikke først vælge en sanktion for senere at reagere med en mere indgribende sanktion. Det er navnlig tilfældet, hvis medarbejderen har kunnet indrette sig på, at misligholdelsen ikke vil få yderligere konsekvenser. Om der var særlige forhold, der gjorde, at en opsigelse kunne konverteres til en bortvisning, var temaet i denne faglige voldgiftssag.

Sagen handlede om en filialdirektør i en bank, hvis søn var kunde i samme filial. På en rejse mistede filialdirektørens søn sit dankort, og det viste sig, at der var foretaget transaktioner for i alt 70.000 kr., som sønnen ikke kunne genkende.

For at hjælpe sin søn tilgik filialdirektøren adskillige gange sønnens bankkonto, og han oprettede en indsigelse mod transaktionerne. Det udløste en mundtlig påtale til filialdirektøren, fordi det var i strid med bankens retningslinjer for interessekonflikter.

Sønnens indsigelse blev afvist, og han lagde derfor sag an mod banken. Under retssagen fremlagde sønnen nogle af bankens interne dokumenter, som han havde modtaget fra sin kunderådgiver – en medarbejder i farens filial. Filialdirektøren forklarede over for banken, at kunderådgiveren af egen drift havde udleveret dokumenterne.

Det førte til, at filialdirektøren blev opsagt, da han som leder burde have været opmærksom på interessekonflikten og instrueret sine medarbejdere i håndteringen heraf. To dage efter blev filialdirektøren bortvist, begrundet i at banken var blevet bekendt med, at filialdirektøren havde instrueret kunderådgiveren i at udlevere dokumenterne og dermed havde talt usandt.

Hvad var der lagt vægt på?
Bortvisningen og afskedigelsen blev indbragt for en faglig voldgift. På baggrund af forklaringerne under sagen fandt opmanden, at banken forud for opsigelsen havde kendt til, at filialdirektøren havde instrueret kunderådgiveren i at sende dokumenterne, og at det var fremhævet som en del af begrundelsen for opsigelsen. Da forholdet dermed var påberåbt ved opsigelsen, kunne det ikke danne grundlag for en efterfølgende bortvisning.

Opsigelsen af filialdirektøren var imidlertid saglig. Filialdirektøren havde tilkendegivet sin støtte til sønnen og kritik af banken over for medarbejderne og havde dermed sat dem i et dilemma, da han derefter havde anmodet dem om at agere i sagen uden klar instruktion.

Uanset om filialdirektøren havde instrueret kunderådgiveren og talt usandt herom over for banken, havde filialdirektøren ud fra sin øvrige adfærd udvist en sådan mangel på respekt for bankens forskrifter om interessekonflikter, at der forelå et tillidssvigt.

Norrbom Vinding bemærker

• at afgørelsen bekræfter, at hvis en misligholdelse har været påberåbt som begrundelse eller en del af begrundelsen for en afskedigelse, kan den samme misligholdelse ikke efterfølgende udløse en bortvisning, og
• at en efterfølgende bortvisning normalt vil kræve, at der viser sig omstændigheder, som arbejdsgiver ikke var bekendt med på opsigelsestidspunktet, og som ændrer de forudsætninger, som beslutningen om opsigelse er truffet ud fra.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.