Syvendedagsadventisten, der ikke ville arbejde om lørdagen – Højesterets dom

Højesteret har fastslået, at det ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven at afskedige en medarbejder, der – på baggrund af sin tro – nægtede at arbejde på en lørdag.

Norrbom_Sara_127-Ny-web[1].jpg

Det følger af forskelsbehandlingsloven, at et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, kan udgøre indirekte forskelsbehandling på grund af religion, hvis det vil stille en person med en bestemt religion eller tro ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Sagen omhandlede en idrætslærer, der tilhørte trossamfundet Syvendedags Adventistkirken. Medlemmer af trossamfundet helligholder lørdagen, og idrætslæreren nægtede af den grund at deltage i et åbent hus-arrangement på den skole, hvor han var ansat, da arrangementet fandt sted en lørdag. Da idrætslæreren – trods pålæg om fremmøde – ikke mødte op på dagen, blev han afskediget.

Idrætslæreren mente, at han var blevet udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af religion og tro. Han klagede derfor til Ligebehandlingsnævnet, der fandt, at afskedigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven. Skolen var ikke enig i denne afgørelse, og sagen kom herefter til Vestre Landsret, der tilsidesatte Ligebehandlingsnævnets afgørelse, og efterfølgende til Højesteret.

Du kan læse mere om landsrettens afgørelse her.

Kravet om nødvendighed
Højesteret udtalte indledningsvis i sin dom, at kravet om fremmøde på en lørdag som udgangspunkt udgjorde indirekte forskelsbehandling på grund af religion, da det stillede personer med idrætslærerens religion ringere end andre.

Parterne var enige om, at pålægget om, at idrætslæreren skulle møde på arbejde ved åbent hus-arrangementet, var objektivt begrundet i et sagligt formål og hensigtsmæssigt. Afgørende i denne sag var derfor alene, om pålægget om fremmøde var nødvendigt. Det beror på en konkret proportionalitetsvurdering.

Højesteret stadfæstede dommen
Højesteret gav skolen medhold i, at arbejdspålægget var nødvendigt, og stadfæstede dermed landsrettens dom. Åbent hus-arrangementet var vigtigt for markedsføringen af skolen, og tidspunktet for arrangementet var fastlagt, så de kommende elever og deres forældre havde mulighed for at deltage.

Derudover var idrætslæreren skolens eneste idrætsfaglærer, hvilket – efter at skolen havde overvejet en mulig afløser blandt skolens øvrige lærere – betød, at skolen mod betaling måtte antage to eksterne idrætslærere til at præsentere faget på det nødvendige faglige niveau.

 

Norrbom Vinding bemærker

  • at Højesteret med sin afgørelse bekræfter, at selvom en medarbejder ikke har krav på at holde fri på bestemte dage begrundet i medarbejderens religion eller tro, kan det kan udgøre ulovlig indirekte forskelsbehandling på grund af religion, hvis lønmodtageren på denne baggrund stilles ringere end andre (der ikke har den pågældende religiøse overbevisning),
  • at den konkrete vurdering af, hvorvidt et krav om at møde på arbejde, selvom det måtte stride mod medarbejderens religion, beror på, om kravet om fremmøde er objektivt begrundet i et sagligt formål, og om det er hensigtsmæssigt og nødvendigt, og
  • at Højesteret på baggrund af de konkrete omstændigheder i sagen nåede frem til, at arbejdsgiveren havde løftet bevisbyrden for, at det var nødvendigt at stille krav om idrætslærerens fremmøde til åbent hus-arrangementet, hvorfor hverken pålægget om fremmøde eller den efterfølgende afskedigelse var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af religion.

 

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Mere om emnet