Skrevet af

Det følger af forskelsbehandlingsloven, at et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutralt kan udgøre indirekte forskelsbehandling på grund af religion, hvis det vil stille en person af en bestemt religion eller tro ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Spørgsmålet i denne sag var, om en skole havde været berettiget til at afskedige en idrætslærer under henvisning til, at han havde nægtet at møde på arbejde på en lørdag til et åbent hus-arrangement, hvor han i sin egenskab af idrætslærer skulle demonstrere for de fremmødte børn og forældre, hvordan idrætsundervisningen på skolen foregik. Ligebehandlingsnævnet havde fundet, at afskedigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven, men skolen var ikke enig i nævnets afgørelse, og sagen blev derfor indbragt for Vestre Landsret. Norrbom Vinding har tidligere omtalt Ligebehandlingsnævnets afgørelse her.

Strengt nødvendigt?
Landsretten fandt indledningsvis, at kravet om fremmøde på en lørdag som udgangspunkt udgjorde indirekte forskelsbehandling på grund af religion, da det stillede personer med idrætslærerens religion (syvendedagsadventist) ringere end andre. Spørgsmålet var derfor, om kravet var objektivt begrundet i et sagligt formål, og om midlerne til at opfylde dette formål var hensigtsmæssige og nødvendige.

Det var ubestridt under sagen, at kravet om idrætslærerens fremmøde om lørdagen til åbent hus-arrangementet var objektivt begrundet i et sagligt formål og hensigtsmæssigt. Spørgsmålet, som landsretten skulle tage stilling til, var herefter alene, om det også var nødvendigt, herunder hvordan denne betingelse nærmere skulle fortolkes.

Idrætslæreren gjorde bl.a. gældende, at det følger af EU-Domstolens praksis vedrørende beskæftigelsesdirektivet, som forskelsbehandlingsloven skal fortolkes i overensstemmelse med, at forskelsbehandlingen skal være ”strengt nødvendig”. Landsretten fandt imidlertid ikke, at EU-Domstolens praksis kunne tages til indtægt for, at der gælder et krav om, at den indirekte forskelsbehandling skal være ”strengt nødvendig” for at være lovlig.

Afskedigelsen var saglig
Landsretten lagde ved sin vurdering af sagen til grund, at skolen havde haft et særligt behov for at præsentere studieretningsfaget idræt på den nye beredskabslinje, og at idrætslæreren var den eneste idrætslærer på skolen. Landsretten udtalte også, at ledelsen måtte være overladt et vist skøn med hensyn til vurderingen af, hvilket fagligt niveau det var nødvendigt at præsentere skolen på i forbindelse med arrangementet.

Skolen havde vurderet, at det ikke ville være muligt at lade interne vikarer eller andre lærere på skolen afløse idrætslæreren. Skolen havde derfor også været nødsaget til – mod betaling – at antage to eksterne idrætsfaglærere, der kunne stå for præsentationen af faget på det nødvendige faglige niveau til åbent hus-arrangementet.

På denne baggrund fandt landsretten, at det havde været nødvendigt for skolen at pålægge idrætslæreren at arbejde om lørdagen til åbent hus-arrangementet, og pålægget var derfor ikke i strid med forskelsbehandlingsloven. Den efterfølgende afskedigelse var dermed sagligt begrundet i idrætslærerens udeblivelse og var heller ikke i strid med forskelsbehandlingsloven.

Dommen er anket til Højesteret.

Norrbom Vinding bemærker

• at en lønmodtager ikke nødvendigvis har krav på at blive fritaget for arbejde på bestemte dage, selv om udførelse af arbejde på disse dage måtte være i strid med lønmodtagerens religion,
• at det imidlertid kan udgøre ulovlig indirekte forskelsbehandling på grund af religion, hvis lønmodtageren på denne baggrund stilles ringere end andre (der ikke har den pågældende religiøse overbevisning),
• at landsretten imidlertid fastslog, at forskelsbehandlingsloven ikke skal fortolkes således, at kravet om fremmøde på de pågældende dage skal være ”strengt nødvendig” for at være lovligt,
• at landsretten endvidere præciserede, at arbejdsgiveren må overlades et vist skøn ved vurderingen af, hvad der må anses for at være nødvendigt – i den konkrete sag vurderingen af, hvilket fagligt niveau det var nødvendigt at præsentere skolen på, og
• at landsretten herefter på baggrund af de konkrete omstændigheder i sagen nåede frem til, at arbejdsgiver havde løftet bevisbyrden for, at det var nødvendigt at stille krav om idrætslærerens fremmøde til åbent hus-arrangementet, hvorfor der ikke var handlet i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af religion.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.