Skrevet af

Offentligt ansatte har tavshedspligt om fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem deres arbejde, og kan ifalde straf, hvis sådanne oplysninger videregives. En offentligt ansat kan imidlertid nyde straffrihed under visse betingelser. Højesteret skulle i denne sag vurdere, om det var tilfældet, og bl.a., om den nyligt ikrafttrådte whistleblowerlov spillede en rolle i den forbindelse.

Sagen omhandlede en ergoterapeut, der var ansat i en kommunes rehabiliteringsteam. Efter hendes opfattelse var kommunens sagsbehandling, bl.a. i førtidspensionssager, ulovlig eller kritisabel, hvilket hun ønskede at gøre offentligheden opmærksom på. Hun valgte derfor at tage 89 sager, som indeholdt følsomme oplysninger om de pågældende borgere, med hjem og overdrog dem herefter til en journalist.

Både byretten og landsretten fandt, at ergoterapeuten havde overtrådt straffeloven ved uberettiget at videregive de fortrolige oplysninger til journalisten, ligesom forholdene ikke var omfattet af den undtagelse, hvorefter sådan videregivelse ikke er strafbar, hvis den pågældende handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse.

Straffrihed som whistleblower?
Ergoterapeuten indbragte sagen for Højesteret.

Højesteret udtalte, at det ud fra hensynet til den enkelte borger og den generelle tillid mellem borgere og forvaltning er afgørende, at fortrolige oplysninger ikke videregives, hvilket måtte vægtes tungere end hensynet til at belyse forholdene i kommunens sagsbehandling. Videregivelsen var derfor strafbar.

For Højesteret anførte ergoterapeuten, at lovgiver ved den nye lov om beskyttelse af whistleblowere har tilkendegivet, at det er i offentlighedens interesse, at alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold kommer til offentlighedens kendskab, og at dette understøttede, at ergoterapeuten havde handlet i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse og følgelig ikke skulle straffes.

Højesteret udtalte i forhold til dette, at det følger af den nye whistleblowerlov, at en whistleblower ikke kan anses for at have tilsidesat en lovbestemt tavshedspligt, hvis det er nødvendigt for at afsløre en alvorlig lovovertrædelse. Højesteret udtalte i den forbindelse, at det følger af forarbejderne til whistleblowerloven, at vurderingen efter straffeloven af, om en videregivelse sker i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse, kan være retningsgivende.

Da ergoterapeuten ikke var straffri i medfør af straffeloven, var hun tilsvarende ikke straffri efter whistleblowerloven. Højesteret stadfæstede på denne baggrund landsrettens dom.

Norrbom Vinding bemærker

• at afgørelsen bekræfter, at der stilles høje krav til, hvornår videregivelse af fortrolige oplysninger kan være ”i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse” og dermed være straffri, og
• at afgørelsen endvidere viser, at reglen i straffeloven om, at videregivelse af fortrolige oplysninger kan være tilladt, hvis det sker i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse, er retningsgivende for reglen i den nye whistleblowerlov om tilsidesættelse af lovbestemte tavshedspligter i offentliggørelsestilfælde.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.