Skrevet af

Sagen omhandlede en konsulent i en kommune, der var uddannet socialpædagog, og som blev varslet opsagt som følge af besparelser. I høringsperioden henvendte konsulenten sig til kommunen, da hun ønskede at søge en af to ledige stillinger i kommunen som familiebehandler.

Kommunen mente ikke, at der var omplaceringspligt, idet stillingen som familiebehandler var omfattet af en pædagogisk overenskomst, mens den stilling, som konsulenten var blevet opsagt fra, var omfattet af en anden pædagogisk overenskomst. Kommunen tilbød dog konsulenten en jobsamtale. Efter jobsamtalerne fandt kommunen efter samlet vurdering, at to ansøgere var bedre kvalificerede. Opsigelsen stod dermed ved magt.

Landsretten skulle derfor i denne principielle sag tage stilling til, hvorvidt en kommune ved driftsmæssigt begrundede afskedigelser er forpligtet til at omplacere til en ledig stilling i kommunen, som er omfattet af en anden overenskomst end medarbejderens hidtidige stilling. Vores nyhed om byretssagen med nærmere beskrivelse af faktum kan læses her.

Omplacering til højere løntrin?
Konsulenten og hendes faglige organisation gjorde for landsretten gældende, at hun besad den nødvendige uddannelse og de fornødne kompetencer til at bestride stillingen som familiebehandlinger, og at hun burde være blevet omplaceret til en af de to ledige stillinger. Konsulenten mente ikke, at omplaceringspligten begrænsede sig til medarbejderens ansættelses- eller overenskomstområde.

Derimod mente konsulenten, at omplaceringspligten – under henvisning til det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip – var gældende for alle stillinger, hun havde kompetence til at varetage, ligesom konsulenten på det principielle plan gjorde gældende, at der skulle foretages en konkret vurdering af, om de ønskede stillinger havde et stillingsindhold, der var væsentligt anderledes end det hidtidige. Det forhold, at der var forskellige lønindplaceringer i overenskomsterne, kunne ikke ændre herpå.

Kommunen mente, at opsigelsen var sagligt begrundet i driftsmæssige forhold, i hvilken forbindelse der alene gælder en pligt til at søge medarbejderen omplaceret inden for samme overenskomstområde.

Kommunen gjorde på det principielle plan gældende, at der kun er krav på at overveje omplacering, såfremt tre kumulative betingelser er opfyldt i form af, at der dels er tale om en stilling inden for samme overenskomstområde, dels samme timetal, og dels samme grundlønsindplacering. En omplaceringspligt ville således konkret have medført, at konsulenten derved havde retskrav på at blive omplaceret til en stilling på et højere grundlønstrin.

Kommunen havde herudover undersøgt mulighederne for omplacering uden for overenskomstområdet – til stillingen som familiebehandler – men det blev vurderet, at konsulenten ikke besad de fornødne kompetencer.

Landsretten frifandt kommunen under henvisning til byrettens begrundelse. Byretten havde med nogle generelle præmisser fastslået, at en omplacering indebærer en fortsættelse af det hidtidige ansættelsesforhold, hvorved anciennitet, løn og andre vilkår ikke påvirkes. Dette bevirker i almindelighed på det overenskomstdækkede område, at omplaceringspligten er begrænset til stillinger inden for samme overenskomst.

Det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip kunne ikke medføre, at omplaceringspligten blev udvidet til også at omfatte stillinger under en anden overenskomst – i hvilken forbindelse retten lagde vægt på, at nedlæggelsen af stillingen som konsulent skyldtes besparelser. Afskedigelsen var derfor saglig.

Norrbom Vinding bemærker

• at der på baggrund af nævnspraksis har været administreret og rådgivet i en længere årrække i overensstemmelse med dommens resultat, og
• at sagen var lagt helt principielt op fra begge parters side, og at der dermed nu foreligger en principiel dom fra landsretten, der bekræfter, at der som det klare udgangspunkt alene er omplaceringspligt inden for overenskomstområdet.

Norrbom Vinding bistod kommunen både i byretten og landsretten.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.