Omrokering på hjemmearbejdspladsen

En medarbejder var ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven, da hun i forbindelse med flytningen af et skrivebord på sin hjemmearbejdsplads på en fridag faldt og slog hovedet

Skrevet af

I arbejdsskadesikringsloven defineres en arbejdsskade som en ulykke eller en erhvervssygdom, der opstår som en følge af arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under. Men er et fald i hjemmet i forbindelse med flytningen af et skrivebord – som benyttes i forbindelse med hjemmearbejde – en følge af arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under? Det skulle Højesteret tage stilling til i denne sag.

Sagen handlede om en medarbejder, der som led i sin ansættelse som mødebooker havde aftalt med sin arbejdsgiver, at hun skulle arbejde hjemmefra 4 ud af 5 dage ugentligt. På en fridag flyttede medarbejderen sit hjemmekontor fra stueetagen til 1. sal. Da hun bar sit skrivebord op ad trappen, mistede hun fodfæstet, faldt og slog hovedet, hvorefter hun blev sygemeldt fra sit arbejde.

Spørgsmålet om anerkendelse af arbejdsskaden blev behandlet først af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og derefter af Ankestyrelsen, som begge fandt, at medarbejderens ulykke ikke udgjorde en arbejdsskade, idet ulykken skete i medarbejderens fritid. Medarbejderen udtog derefter stævning mod Ankestyrelsen, og sagen blev behandlet af Østre Landsret i første instans.

Medarbejderen gjorde gældende, at flytningen af skrivebordet bl.a. skulle sikre, at hjemmekontoret var sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt indrettet i henhold til arbejdsmiljølovens regler. På den baggrund gjorde medarbejderen gældende, at flytningen af skrivebordet var nødvendig og i arbejdsgivers interesse, at det havde en naturlig forbindelse med arbejdet, og at ulykken dermed var en følge af arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under.

Ingen viden eller indflydelse
Østre Landsret fandt derimod, at arbejdsgiveren ikke havde haft en sådan interesse i flytningen af skrivebordet, at faldulykken af den grund kunne anses for at udgøre en arbejdsskade. Landsretten lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at flytningen af skrivebordet var sket i medarbejderens fritid og uden forudgående drøftelse med arbejdsgiveren. Ankestyrelsen blev derfor frifundet.

Højesteret udtalte, at ulykker forårsaget som følge af indretning af hjemmet som udgangspunkt ikke kan anses for en arbejdsskade, medmindre den tilskadekomne kan godtgøre, at handlingen havde en nødvendig eller naturlig forbindelse til arbejdet.

Højesteret konstaterede herefter, at arbejdsgiveren ikke havde bedt medarbejderen om at flytte bordet, og at arbejdsgiveren heller ikke havde nogen indflydelse på, hvor i hjemmet skrivebordet var placeret. Højesteret fandt det endvidere ikke godtgjort, at flytningen af skrivebordet var nødvendig, for at hjemmearbejdspladsen kunne opfylde arbejdsmiljømæssige regler. Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom.

Norrbom Vinding bemærker

• at udgangspunktet derfor er, at ulykker i forbindelse med flytning af møbler som led i indretningen i hjemmet ikke udgør en arbejdsskade, medmindre handlingen har en nødvendig eller naturlig tilknytning til arbejdet.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.