Skrevet af

En nyere højesteretsdom, som vi førte for et par år siden, fastslog på det principielle plan, at arbejdsgivere under visse omstændigheder kan modregne mistet sydedagpengerefusion i en ansats løn, når den pågældende ansatte har undladt at medvirke i refusionssagen. Der skal i den forbindelse navnlig lægges vægt på om den ansatte har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, og om arbejdsgiveren har ydet tilstrækkelig vejledning. Siden højesteretsdommen er uenigheden mellem arbejdsmarkedets parter fortsat i forhold til spørgsmålet om, hvornår der så konkret kan modregnes. Det skulle Retten i Hillerød tage stilling til i denne sag, hvor vi bistod arbejdsgiveren.

Sagen handlede om en sygeplejerske, det blev sygemeldt med stress. I den forbindelse blev hun af sin bopælskommune bedt om at medvirke til den lovpligtige opfølgning i sygedagpengerefusionssagen, hvilket imidlertid ikke skete. Hendes arbejdsgiver kontaktede hende flere gange, både per mail, sms og telefonisk, og gjorde hende opmærksom på behovet for hendes medvirken og på de lønmæssige konsekvenser, det ville have for hende ikke at medvirke. Grundet hendes manglende besvarelse af henvendelserne afslog kommunen sygedagpengerefusion. Spørgsmålet var herefter, om arbejdsgiverens heraf følgende tab kunne modregnes i hendes løn.

Sygeplejersken gjorde under sagen gældende, at hun var så hårdt ramt af stress, at hun ikke kunne tage vare på sig selv, og at hendes psykolog havde anbefalet hende at lægge al elektronik væk. Hun kunne derfor ikke tjekke e-Boks eller overkomme at svare på kommunens henvendelser.

Retten i Hillerød vurderede, at sygeplejersken – i lyset af oplysningerne om hendes sygdom – ikke havde handlet forsætligt. Retten nåede imidlertid frem til, at hun havde handlet groft uagtsomt, og at arbejdsgiveren havde overholdt sin vejledningsforpligtelse, hvorfor det var berettiget at foretage modregning for tabet i hendes løn.

Norrbom Vinding bemærker

• at dommen bekræfter, hvornår der i praksis og ud fra Højesterets præmisser kan ske modregning i lønnen af mistet sygedagpengerefusion
• at sagen generelt illustrerer, at der også kan ske modregning, selvom sygdommen er psykisk betonet, og selvom den pågældende arbejdstager er blevet rådet til at lægge al elektronik væk. Dermed er det bekræftet, at de standpunkter en række faglige organisationer har indtaget i flere sager om, at der ikke eller kun rent undtagelsesvist kan ske modregning i sager med sygdom grundet psykiske forhold – særligt stress – ikke er korrekte
• at sagen – uanset den for så vidt blot bekræfter retstilstanden med højesteretsdommen – må forventes at få en stor praktisk betydning som eksempel på, hvornår der kan ske modregning

Sagen er ikke blevet anket, og Norrbom Vinding har flere verserende retssager under behandling om samme problemstilling, som bl.a. har afventet udfaldet af denne sag.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.