Skrevet af
Med eller uden fleksløntilskud – for Højesteret
Procesbevillingsnævnet har ved tilladelse til anke af to domme fra henholdsvis Østre og Vestre Landsret givet Højesteret mulighed for at tage stilling til beregningsgrundlaget for ansættelsesretlige godtgørelser til medarbejdere i fleksjob.
Skrevet af
Sara Baldus
Laura Kristine Bosse
Forfattere
Da fleksjobordningen blev indført i slutningen af 1990’erne, var modellen, at arbejdsgiveren betalte medarbejderen i fleksjob løn for fuld tid, selvom den oversteg den arbejdsindsats, medarbejderen i fleksjob var i stand til at yde, og at arbejdsgiveren derpå modtog en økonomisk kompensation, der modsvarede medarbejderens nedsatte arbejdsevne.
I forbindelse med fleksjobreformen pr. 1. januar 2013 blev modellen ændret således, at en medarbejder ansat i fleksjob under den ”nye” ordning alene modtager løn fra arbejdsgiver for den arbejdstid, vedkommende præsterer. Derudover udbetaler kommunen – uden om arbejdsgiverens lønsystem – et fleksløntilskud direkte til medarbejderen.
Spørgsmålet er siden opstået, hvilken betydning fleksjobreformen har for beregningsgrundlaget for ansættelsesretlige godtgørelser (usaglig afskedigelse eller diskrimination), hvor det almindelige princip er, at beregningen sker på basis af lønnens størrelse.
Skal en godtgørelse til en medarbejder i fleksjob under den ”nye” ordning udmåles med udgangspunkt i arbejdsgiverens reelle lønudgift, eller skal der også tages hensyn til det offentlige fleksløntilskud, som medarbejderen modtager direkte fra kommunen?
Både Østre- og Vestre Landsret har i løbet af det seneste år forholdt sig til dette spørgsmål. Disse domme har vi omtalt nærmere her, her og her. I tre af de fire omtalte sager nåede landsretterne frem til, at en godtgørelse til en medarbejder i fleksjob under den ”nye” ordning skulle udmåles med udgangspunkt i arbejdsgiverens reelle lønudgift og dermed uden hensyntagen til fleksløntilskuddet fra det offentlige.
I den fjerde afgørelse fandt Vestre landsret imidlertid, at det var bedst stemmende med tidligere praksis for medarbejdere omfattet af den gamle fleksjobordning og lovgivers intention, at fleksløntilskuddet fra kommunen blev indregnet ved udmålingen af en godtgørelse i henhold til forskelsbehandlingsloven.
Nu har Procesbevillingsnævnet meddelt tredjeinstansbevilling til to af de førstnævnte landsretsdomme, der dermed bliver indbragt for Højesteret. Den uklarhed om spørgsmålet, som eksisterer p.t. i landsretspraksis, vil dermed forventeligt blive afklaret.
Norrbom Vinding følger sagen og vender tilbage, når Højesterets dom foreligger.
Norrbom Vinding bemærker
- at Procesbevillingsnævnets tilladelse giver Højesteret mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt det offentlige fleksløntilskud, som en medarbejder i fleksjob under den ”nye” ordning modtager direkte fra kommunen, skal indgå i beregningsgrundlaget for ansættelsesretlige godtgørelser, og
- at Vestre Landsrets seneste afgørelse på området har skabt uklarhed om spørgsmålet, hvorfor det er hensigtsmæssigt, at Højesteret nu får anledning til at forholde sig til problemstillingen.
Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.
Forfattere