12.03.2021 | Kollektiv arbejdsret

Skrevet af

Jesper Oehlenschlaeger Madsen
Associeret partner

Ingen gratis skipperlabskovs

En række kaptajner ved Lolland Færgefart havde ikke ret til at få gratis mad ombord. Det fastslog opmanden i denne faglige voldgiftssag.

Der står i sømandsloven, at mandskabet om bord på danske skibe har ret til at modtage gratis kost. Sørger arbejdsgiveren ikke for gratis kost, kan man i stedet aftale at udbetale kostpenge til medarbejderne. I denne sag skulle opmanden tage stilling til, om kostpenge måtte anses for at være indeholdt i en række kaptajners løn.

Sagen vedrørte en række kaptajner (formelt i lovgivningen kaldet ”skibsførere”) ansat ved Lolland Færgefart (i Lolland Kommune). Kaptajnerne var omfattet af den maritime overenskomst indgået mellem FOA og KL. Der stod intet i overenskomsten om kost og kostpenge, men FOA og KL havde igennem en lang årrække haft den fælles forståelse, at kostpenge måtte anses for at være indeholdt i den løn, som mandskabet modtog.

I 2010 vedtog Folketinget imidlertid at udvide adgangen til gratis kost om bord. Hidtil havde alene det ”menige” mandskab haft ret til gratis kost, hvorimod kaptajnen ikke formelt havde haft en sådan ret. Lovændringen vedtaget i 2010 trådte i kraft i 2013. I denne periode nåede den maritime overenskomst at blive fornyet både i 2011 og 2013, uden at parterne foretog ændringer i overenskomsten for så vidt angik kost.

Nogen tid efter, at lovgivningen var trådt i kraft – i 2014 – rejste FOA krav om, at kaptajnerne som følge af lovændringen skulle have gratis kost eller kostpenge. Og eftersom der i en periode hverken havde været ydet kost eller kostpenge, mente FOA også, at Lolland Kommune skulle betale en erstatning til kaptajnerne.

Mangeårig praksis omfattede også kaptajnerne
KL og Lolland Kommune var uenig med FOA. KL og kommunen fremhævede, at overenskomsten altid havde været forstået sådan, at kostpenge ansås for indeholdt i lønnen. Dette var FOA imidlertid uenig i. FOA mente nemlig, at den hidtidige praksis kun kunne omfatte de medarbejdere, som havde haft ret til kost. Og eftersom kaptajnernes ret til kost var ny, så var den gamle praksis irrelevant for kaptajnerne, mente FOA.

Da parterne ikke kunne blive enige, endte sagen i en faglig voldgift, hvor KL og Lolland Kommune fik medhold. Opmanden konstaterede først og fremmest, at selvom overenskomsten ikke indeholdt regler om gratis kost eller kostpenge, så havde overenskomsten hidtil været forstået sådan, at kost ansås for indeholdt i lønnen.

Opmanden konstaterede videre, at FOA gennem tiden havde accepteret denne fælles forståelse, fordi FOA til gengæld havde fået en række andre goder – fx i form af frihed, ret til funktionærstatus mv. Disse rettigheder omfattede også kaptajnerne, og generelt var overenskomsten indrettet sådan, at kaptajnerne ikke havde særlige rettigheder (eller var stillet særligt ringe) i forhold til øvrige medarbejdere.

Endelig konstaterede opmanden, at FOA både i 2011 og 2013 (samt i 2015 efter tvistens opståen) havde haft mulighed for at rejse spørgsmålet ved forhandlingsbordet, hvis FOA mente, at der skulle gælde en særlig retstilstand for kaptajnerne. Samlet set nåede opmanden derfor frem til, at kostpenge måtte anses for indeholdt i kaptajnernes løn på samme måde, som det også gjaldt for andre medarbejdere

Norrbom Vinding bemærker

  • at sagen er et eksempel på, at en overenskomstpart, som mener, at en lovændring skal føre til en ændring af en allerede kendt praksis på et overenskomstområde, bør rejse dette tema i forbindelse med førstkommende overenskomstfornyelse, og
  • at dette er i overensstemmelse med det normale kollektivarbejdsretlige udgangspunkt om, at en part loyalt bør præsentere egne synspunkter klarest muligt i forbindelse med overenskomstfornyelser.

KL og Lolland Kommune var under sagen repræsenteret af Norrbom Vinding.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.