Indberetningsordning – advokatundersøgelse for Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune har anmodet Norrbom Vinding om at iværksætte en indberetningsordning i forbindelse med gennemførelsen af en advokatundersøgelse af mulig seksuel chikane på Frederiksberg Rådhus
Skrevet af
admin
Advokatundersøgelsen skal afdække, om der er nuværende eller tidligere medarbejdere ansat i Frederiksberg Kommune, der i relation til deres arbejde har været udsat for krænkende adfærd i form af seksuel chikane udvist af medarbejdere ansat på Frederiksberg Rådhus, og hvordan sådanne krænkelser i givet fald er håndteret ledelsesmæssigt.
Som led i advokatundersøgelsen har Norrbom Vinding etableret en indberetningsordning, hvor nuværende eller tidligere medarbejdere, eller andre, der måtte have viden om sådan mulig seksuel chikane, kan foretage en indberetning herom.
Indberetningsordningen er lukket den 22. oktober 2023.
Indberetningsportalen kan tilgås her, hvor kommissoriet, retningslinjerne og databeskyttelsespolitikken for advokatundersøgelsen også kan læses.
Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til indberetningsordningen, er du velkommen til at kontakte advokaterne Rasmus Linding og Sophia Lykke Möglich på mail info@norrbomvinding.com eller telefon 35 25 39 40.
Pressehenvendelser kan rettes til Frederiksberg Kommune, presse- og kommunikationschef, Martin Jensen, på telefon 28 98 20 74.