Skrevet af

Tidsbegrænset ansatte må ikke behandles mindre gunstigt, fordi de er ansat i en tidsbegrænset stilling. For at vurdere, om det er tilfældet, skal man sammenligne med vilkårene for fastansatte medarbejdere i sammenlignelige stillinger. Højesteret skulle i denne sag afgøre, om stillingerne som fastansat henholdsvis tidsbegrænset ansat korsanger var sammenlignelige.

Sagen omhandlede et teater, som har 40 fastansatte korsangere. Herudover har teatret en række korassistenter tilknyttet, som ansættes ved større operaopsætninger. Korassistenterne ansættes tidsbegrænset – typisk for den enkelte forestilling. Løn- og ansættelsesvilkår for korassistenterne følger af et særskilt protokollat, hvorefter de aflønnes på grund af en minimumstimesats for de timer, de udfører arbejde på teatret.

Derudover følger af protokollatet, at korassistenterne ikke – til forskel fra de fastansatte korsangere – er berettiget til bl.a. pension og løn under sygdom. Korassistenterne mente, at ordningen var i strid med lov om tidsbegrænset ansættelse, idet de sammenlignede deres vilkår med de fastansatte korsangeres. Teatret var ikke enig i, at der var tale om sammenlignelige stillinger.

Ikke sammenligneligt
Højesteret fandt, at der ved vurderingen af, om der foreligger en sammenlignelig situation, måtte lægges afgørende vægt på, at der var tale om kunstnerisk arbejde, hvor de ansattes kvalifikationer og færdigheder var af særlig betydning.

Efter bevisførelsen – hvor teaterchefen bl.a. forklarede, at de fastansatte korsangere er ”elitestyrken, der danner grundstammen” – fandt Højesteret, at det måtte lægges til grund, at de tidsbegrænset ansatte korassistenter som gruppe betragtet ikke besad de samme kvalifikationer og færdigheder som gruppen af fastansatte korsagere. Gruppen af fastansatte henholdsvis tidsbegrænset ansatte var derfor ikke sammenlignelige.

Allerede af den grund var korassistenterne ikke blevet forskelsbehandlet i strid med lov om tidsbegrænset ansættelse. Teatret blev derfor frifundet.

Landsretten var nået til samme resultat.

Norrbom Vinding bemærker

• at afgørelsen viser, at der alene kan ske en sammenligning mellem tidsbegrænset ansatte og fastansattes ansættelsesvilkår, såfremt sammenligningspersonerne udfører samme eller tilsvarende arbejde, og
• at Højesteret konkret lagde afgørende vægt på, at der var tale om kunstnerisk arbejde, hvor de ansattes kvalifikationer og færdigheder var af særlig betydning.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.