Skrevet af

Funktionærloven gælder for personer, der indtager en tjenestestilling hos en arbejdsgiver og er undergivet arbejdsgivers instruktionsbeføjelse. En medejer af en virksomhed er derimod som udgangspunkt ikke funktionær. Problemet kan opstå i de situationer, hvor en medarbejder bliver tilbudt at blive medejer af arbejdsgiverens virksomhed, for er medarbejderen så stadig omfattet af de ansættelsesretlige regler? Hvor grænsen går mellem funktionær og medejer handlede denne sag for Østre Landsret om.

Sagen omhandlede en sælger, der blev ansat i en IT-virksomhed i 2001. I 2008 blev han kapitalejer i virksomheden. Han købte i første omgang 9 % og senere i alt 10 % af virksomheden og underskrev i den forbindelse en anpartshaveroverenskomst, som bl.a. indeholdt en kundeklausul.

I 2017 blev der udarbejdet et udkast til en ny ejeraftale, som affødte uenighed mellem virksomhedens ejere. I 2018 opsagde kapitalejeren derfor sin stilling som key account manager i virksomheden. Han stiftede efterfølgende en ny virksomhed, ligeledes inden for it-branchen. De tilbageværende ejere blev opmærksomme på, at nogle af deres kunder havde været i kontrakt med den nu forhenværende kapitalejer, og lagde sag an ved Sø- og Handelsretten for brud på kundeklausulen.

En almindelig sælger
Kapitalejeren henviste til, at han reelt havde indtaget en tjenestestilling og ikke havde haft ledelsesmæssig indflydelse. Dermed var kundeklausulen ugyldig, fordi den ikke opfyldte gyldighedsbetingelserne i funktionærloven. Virksomheden fastholdt på sin side, at kapitalejeren havde været medejer og derfor var bundet af ejeraftalens kundeklausul.

Både Sø- og Handelsretten og efterfølgende Østre Landsret frifandt kapitalejeren. Landsretten lagde vægt på, at virksomhedens salgschef havde ledelsesbeføjelser i forhold til kapitalejeren, at han var aflønnet med en fast månedlig løn med mulighed for bonus, og at opsigelse skulle ske efter funktionærlovens regler. Han havde desuden ikke haft arbejdsopgaver af ledelsesmæssig karakter, og det fremgik af udkastet til ejeraftale fra 2017, at han var ansat som key account manager. Disse omstændigheder sammenholdt med den begrænsede ejerandel førte samlet til, at kapitalejeren havde indtaget en tjenestestilling, som var omfattet af funktionærloven. Dermed kunne kundeklausulen ikke gøres gældende, fordi den ikke opfyldte betingelserne i funktionærloven.

Norrbom Vinding bemærker

• at Østre Landsrets dom er et eksempel på, at hvis en kapitalejer med en begrænset ejerandel reelt indtager en tjenestestilling uden indflydelse på selskabets ledelse, kan en konkurrence- eller kundeklausul ikke gøres gældende over for den pågældende kapitalejer, hvis den ikke lever op til ansættelsesklausullovens (tidligere funktionærlovens) regler.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.