Skrevet af

En organisation under FH kan normalt ikke iværksætte konflikt for at overenskomstdække et arbejde, som er dækket af en anden FH-organisation. Er arbejdet omvendt overenskomstdækket af anden organisation, som står uden for FH, vil dette normalt ikke i sig selv afskære FH-organisationen fra at konflikte. Princippet er dog ikke helt uden undtagelser, hvilket denne sag er et eksempel på.

Sagen opstod, fordi Samsø Kommune købte en færge, som skulle sejle på en ny rute mellem Samsø og Aarhus. Da færgens navigatører (færgens kaptajner og styrmænd) skulle overenskomstdækkes, vurderede kommunen, at arbejdet mest naturligt faldt inden for en overenskomst, som KL havde indgået med blandt andre Lederne Søfart. Dette var KL enig med Samsø Kommune i.

Idéen faldt imidlertid FOA for brystet. For på det kommunale område er der to overenskomster, som dækker navigatører. Den ene er Lederne Søfarts, mens den anden er FOA’s maritime overenskomst. Og eftersom vinden blæste i Lederne Søfarts retning, besluttede FOA at varsle konflikt over for den nye færge med henblik på at presse Samsø Kommune og KL til at henføre navigatørerne til FOA’s overenskomst.

KL og Samsø Kommune mente, at FOA’s konfliktvarsel var ulovligt, og derfor indbragte de FOA for Arbejdsretten.

FOA måtte respektere historien
Under sagen i Arbejdsretten fastholdt FOA sit standpunkt. FOA fremhævede bl.a., at organisationen organiserede en betydelig del af de sejlende medarbejdere på det kommunale område, herunder mange navigatører. FOA anførte også, at overenskomsten mellem Lederne Søfart og KL var FOA uvedkommende, fordi Lederne Søfart ikke (ligesom FOA) er medlem af FH.

Arbejdsretten købte imidlertid ikke FOA’s argumenter. Arbejdsretten konstaterede først og fremmest, at kommunalt ansatte navigatører gennem en lang årrække havde været omfattet af enten Lederne Søfarts eller FOA’s overenskomst.

Når der opstod nye kommunale færgeruter (fx fordi nye blev skabt, eller gamle blev overtaget fra det private), var fordelingen af medarbejdere mellem de to overenskomster hidtil sket på baggrund af en vurdering foretaget af KL baseret på bl.a. uddannelseskravene til de nye stillinger. Efter at KL havde foretaget sin vurdering, aftalte KL med enten Lederne Søfart eller FOA at udvide den ene overenskomsts dækningsområde. Der var tilmed indsat en bemærkning om denne fremgangsmåde i begge overenskomster.

Ved en faglig voldgiftssag vedrørende Ærø-færgerne gennemført i 2013 var det endvidere blevet afgjort, at FOA ikke havde førsteret til at få en ny rute. Og i hvert fald to gange siden den sag havde KL henført nye ruter til Lederne Søfarts overenskomst, uden at FOA havde iværksat konflikt.

Bl.a. i lyset af disse forhold fastslog Arbejdsretten, at der var opstået en mangeårig praksis på overenskomstområdet, som indebar, at FOA ikke havde ret til at iværksætte konflikt med henblik på at opnå overenskomstdækning for den medarbejdergruppe, som KL, Samsø Kommune og Lederne Søfart ønskede at henføre til Lederne Søfarts overenskomst.

Norrbom Vinding bemærker

• at afgørelsen næppe kan tages til indtægt for et generelt opgør med de almindelige arbejdsretlige principper for, hvornår der må varsles konflikt, men
• at afgørelsen givetvis må læses i lyset af, at medarbejdergrupper på det kommunale område generelt og igennem en lang årrække har været dækket af overenskomster, der er relevante for de pågældende medarbejdergrupper, hvilket har været bredt accepteret af de faglige organisationer, uanset om organisationerne har været medlem af samme hovedorganisation eller ej.

KL og Samsø Kommune var under sagen repræsenteret af Norrbom Vinding.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.