U

Viden

Nyheder

Specialerhidden

Mennesker

Arrangementer

Om os

Karriere

Færøsk overenskomstbestemmelse, der gik i fisk

Det var ikke i strid med internationale konventioner, da det færøske landsstyre vedtog en lov, der tilsidesatte dele af en færøsk fiskerioverenskomst

Skrevet af

Hvis der ved overenskomst er aftalt vilkår, er udgangspunktet, at disse ikke kan ændres ved lov, da der blandt andet kan være tale om et indgreb i foreningsfriheden. I denne sag skulle Højesteret tage stilling til, om tilsidesættelsen af en færøsk overenskomstbestemmelse ved lov var i strid med internationale konventioner.

Med vedtagelsen af en færøsk auktionslov i 2016 blev det bestemt, at en mindre del af de færøske fiskekvoter kunne sælges på auktion. Loven indeholdt en bestemmelse om, at købesummen for fiskekvoter, der var købt på auktion, ikke kunne fratrækkes salgsværdien af fangsten inden afregning til besætningen.

Formålet med lovbestemmelsen var dels at lade ressourcerenten tilfalde den fælles landshusholdning, dels at sikre, at omkostningerne til køb af fiskekvoterne på auktion alene blev afholdt af ejerne af fiskerifartøjerne (rederne) og dermed ikke af besætningen.

Indgreb i foreningsfriheden eller ekspropriation?
Den færøske rederiforening (Rederiforeningen) gjorde gældende, at lovbestemmelsen tilsidesatte en bestemmelse i en færøsk fiskerioverenskomst, hvorefter det var muligt for rederne at fratrække udgifter til blandt andet fiskeritilladelser i forbindelse med, at besætningsmedlemmernes andel af overskuddet fra fiskeriet skulle opgøres. Tilsidesættelsen af denne bestemmelse i fiskerioverenskomsten medførte dermed et økonomisk tab for rederne.

Mere konkret mente Rederiforeningen, at tilsidesættelsen af bestemmelsen i fiskerioverenskomsten var i strid med internationale konventioner, herunder EMRK artikel 11 om foreningsfrihed, og alternativt mente Rederiforeningen, at der var tale om ekspropriation, der medførte, at rederne havde ret til erstatning.

Færøsk auktionslov var gyldig
Højesteret fastslog, at det ikke af praksis fra Menneskerettighedsdomstolen kan udledes, at et mindre indgreb i en enkelt bestemmelse i en overenskomst er i strid med retten til foreningsfrihed. Højesteret udtalte videre, at uanset lovbestemmelsen måtte anses som et indgreb i foreningsfriheden, var der tale om en lovbestemmelse, der var begrundet med saglige hensyn, og lovbestemmelsen gik ikke videre end nødvendigt.

Videre fandt Højesteret ikke, at der var tale om ekspropriation, da loven gjaldt for alle færøske redere, og det var ikke godtgjort, at det havde haft væsentlige negative økonomiske konsekvenser for de redere, som var en del af sagen.

Norrbom Vinding bemærker

  • at et mindre lovindgreb i en enkelt overenskomstbestemmelse ikke af Højesteret anses for omfattet af foreningsfriheden efter menneskerettighedskonventionens artikel 11, og
  • at et mindre lovindgreb – uanset det måtte være omfattet af foreningsfriheden – kan være berettiget ud fra en vurdering af lovindgrebets saglighed, nødvendighed og proportionalitet

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.