20.05.2021 | Ansættelsesret

Skrevet af

Yvonne Frederiksen
Partner LLM

Et knæk i ryggen

Der var årsagssammenhæng mellem en flyttemands arbejdsulykke og et senere sygdomsforløb, på trods af at der var mulighed for, at flyttemanden havde forudbestående rygproblemer.

Efter erstatningsansvarsloven kan en medarbejder, der har været igennem et sygdomsforløb som følge af en arbejdsulykke, kræve godtgørelse for svie og smerte og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvis arbejdsgiver er ansvarlig for arbejdsulykken. Det er dog en forudsætning for retten til erstatning, at den skadelidte medarbejder kan godtgøre, at der er årsagssammenhæng mellem arbejdsulykken og det efterfølgende sygdomsforløb. Hvorvidt dette var tilfældet, skulle landsretten tage stilling til i denne sag.

Ene mand med 200 kg
Sagen udsprang af, at en flyttemand kom ud for en arbejdsulykke under en flytteopgave, hvor han sammen med tre andre skulle flytte et større motionsredskab. Motionsredskabet vejede over 200 kg, og det skulle flyttes ned ad en trappe ved anvendelse af seler. På vej ned ad trappen kom flyttemanden imidlertid på et tidspunkt til at stå alene med hele vægten af motionsredskabet. Flyttemanden blev sygemeldt pga. ryggener, og ca. 3 måneder senere fik han konstateret flere diskusprolapser.

Vurderingen af årsagssammenhæng i arbejdsskadesystemet
I sin første afgørelse vedrørende arbejdsulykken fastsatte Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) flyttemandens varige mén til 12 % og hans midlertidige erhvervsevnetab til 15 %. Virksomheden var imidlertid ikke enig i Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, og den påklagede derfor afgørelsen.

Ankestyrelsen fandt, at arbejdsskaden medførte et varigt mén på under 5 % som følge af manglende årsagssammenhæng. Denne vurdering blev fastholdt i forbindelse med genvurderingen af afgørelsen om varigt mén hos Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen fastholdt dog fastsættelsen af flyttemandens midlertidige erhvervsevnetab.

Tilstrækkeligt bevist
Flyttemandens sag blev indbragt for domstolene, der skulle tage stilling til, hvorvidt flyttemanden i tilstrækkelig grad havde bevist, at der var en årsagssammenhæng mellem hans arbejdsulykke og hans efterfølgende sygdomsforløb – og at han derved havde krav på godtgørelse for svie og smerte samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Arbejdsgiver bestred ikke, at man var ansvarlig for arbejdsulykken, men man gjorde gældende, at den skadelidte medarbejder ikke have godtgjort, at der var årsagssammenhæng mellem arbejdsulykken og den efterfølgende sygdomsperiode. Arbejdsgiver henviste bl.a. til, at flyttemandens egen læge i et notat – forud for arbejdsulykken – havde anført, at flyttemanden havde haft ondt i højre baglår gennem ca. 2 måneder.

Under sagens behandling ved byretten skete der forelæggelse af spørgsmål for Retslægerådet, og arbejdsgiver henviste herefter til, at Retslægerådet i sin besvarelse af spørgsmålet anførte, at der forelå mulighed for en forudbestående rygproblemstilling, og at generne i højre baglår kunne være tegn på diskusprolaps eller anden lænderyglidelse.

Flyttemanden anførte til støtte for sit synspunkt om, at der forelå årsagssammenhæng, at Retslægerådet i sin udtalelse havde anført, at et løft af et motionsredskab på over 200 kg i sig selv var egnet til at forårsage gener i lænderyggen, og at en sådan arbejdsulykke kunne forårsage udvikling af diskusprolapser. Retslægerådet påpegede herudover, at den tidsmæssige sammenhæng mellem den skadelige påvirkning og den efterfølgende udvikling af symptomer talte for, at der var årsagssammenhæng.

Byretten fastslog under henvisning til Retslægerådets besvarelse og det forhold, at der ikke forelå oplysninger om, at flyttemanden forud for ulykken havde gennemgået lægeundersøgelser eller behandling for rygproblemer, at det var godtgjort, at flyttemandens sygdomsforløb var blevet udløst af arbejdsulykken.

Landsretten var enig med byretten og bemærkede i tillæg til de af byretten anførte grunde, at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at der var usikkerhed om, hvornår flyttemanden blev sygemeldt, og hvornår han opsøgte egen læge. Virksomheden blev derfor pålagt at betale flyttemandens krav på godtgørelse for svie og smerte samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Norrbom Vinding bemærker

  • at det i en situation, hvor en medarbejder kræver erstatning for en arbejdsulykke under henvisning til et efterfølgende sygdomsforløb, er medarbejderen, der har bevisbyrden for, at der er årsagssammenhæng mellem arbejdsulykken og det efterfølgende sygdomsforløb, og
  • at Retslægerådets besvarelse af spørgsmål vedrørende den lægefaglige vurdering af årsagssammenhængen tillægges væsentlig betydning af domstolene.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.