Skrevet af

Det er berettiget at bortvise en medarbejder, der uberettiget tilegner sig virksomhedens midler, fx ved svig. Det er der ikke tvivl om. Men hvem skal løfte bevisbyrden, når sagerne opstår, og hvad skal der til, før bevisbyrden er løftet? Det handlede denne sag ved Østre Landsret om.

Sagen handlede om en Marketing Manager, der havde fået udleveret et firma MasterCard af virksomheden til brug for betaling af udgifter – til hotelophold, flybilletter mv. – i forbindelse med tjenesterejser. Ikke desto mindre havde manageren i 29 tilfælde foretaget indberetning af udgifterne i virksomhedens it-system til rejseafregninger. Dermed havde medarbejderen opnået uberettiget dobbelt – og i enkelte tilfælde tredobbelt eller firedobbelt – refusion af udgifterne.

For travlt og for kompliceret
Da virksomheden opdagede den uberettigede refusion, blev det samlede beløb opgjort til over 35.000 kr. Manageren blev foreholdt situationen og blev efterfølgende bortvist.

Manageren mente dog ikke, at han havde misligholdt sit ansættelsesforhold, og lagde sag an mod arbejdsgiveren. Manageren forklarede situationen med, at de fejl, der eventuelt måtte være i rejseafregningerne, ikke var udtryk for en berigelseshensigt. Der var derimod tale om travlhed og manglende evner i forhold til anvendelsen af it-systemet. Manageren tilkendegav desuden, at han forventede, at virksomheden (manuelt) ville kontrollere hans indberetninger med henblik på at afdække, om der var tale om flere posteringer angående den samme udgift, eller at systemet automatisk matchede enslydende udgifter og nulstillede dem.

Bevidst og gentagen dobbeltafregning
Såvel by- som landsretten frifandt virksomheden. For retten kunne virksomheden dokumentere, at manageren to gange i forbindelse med virksomhedens stikprøvekontrol blevet advaret om, at han havde indberettet den samme udgift flere gange. Desuden kunne virksomheden godtgøre, at medarbejderen – efter at udgifter trukket på firma MasterCard’et først var blevet automatisk registreret – efterfølgende havde registreret den samme udgift manuelt i it-systemet, så han havde fået refusion.

Denne og lignende fremgangsmåder var anvendt af medarbejderen i en lang række tilfælde. Østre Landsret fandt på den baggrund, at virksomheden havde godtgjort, at manageren bevidst og gentagne gange har indberettet sine rejseomkostninger således, at han uberettiget havde modtaget refusion. Bortvisningen var derfor berettiget. Virksomheden var også berettiget til at tilbageholde managerens feriegodtgørelse til brug for modregning i virksomhedens tilbagebetalingskrav som følge af det retsstridige forhold.

Norrbom Vinding bemærker

• at dommen bekræfter, at en arbejdsgiver, der bortviser en medarbejder på grund af uregelmæssigheder, som fx forkerte regnskabsaflæggelser, som udgangspunkt bærer bevisbyrden for, at der er tale om bevidste handlinger fra medarbejderens side, og
• at dommen er et eksempel på, at arbejdsgiver kan modregne sit krav i medarbejderens krav på feriegodtgørelse, når arbejdsgiverens krav udspringer af medarbejderens retsstridige forhold begået under ansættelsen, som enten er erkendt eller fastslået ved retsafgørelse.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.