Skrevet af
Et uheld
Det udgjorde ikke misbrug af ledelsesretten, at en virksomhed havde indkaldt en medarbejder til at deltage i en rekonstruktion dagen efter en arbejdsulykke
Skrevet af
Forfattere
Arbejdsgiver må ikke misbruge ledelsesretten, og det indebærer bl.a., at arbejdsgiver ikke må lægge et utilbørligt pres på sine medarbejdere. Men er det utilbørligt pres at bede en medarbejder om at deltage i en rekonstruktion dagen efter en arbejdsulykke og kontakte medarbejderen i dagene efter ulykken? Det skulle Arbejdsretten afgøre i denne sag.
Sagen omhandlede en medarbejder, der siden 2017 havde været ansat i en bygge- og anlægsvirksomhed som specialarbejder. Den 17. november 2021 blev han udsat for en arbejdsulykke, idet hans højre pegefinger blev klemt mellem en tung plade og noget beton. Medarbejderen blev derefter kørt med ambulance til sygehuset, hvor hans finger blev amputeret.
Samme dag orienterede hans leder den øvrige ledelse om ulykken. Han oplyste bl.a. over for ledelsen, at medarbejderen ville blive opereret og udskrevet umiddelbart derefter, og at der efter aftale med medarbejderen ville blive gennemført en rekonstruktion næste dag.
Af virksomhedens procedurer fremgik det, at der ved den førstkommende hverdag efter en ulykke skulle afholdes en rekonstruktion med den skadelidtes deltagelse, dog afhængigt af alvorlighedsgraden, samt at det ved rekonstruktionen skal vurderes, om medarbejderen har behov for skånejob.
Dagen efter ulykken mødte medarbejderen ind til en rekonstruktion af arbejdsulykken på sin leders anmodning. I dagene efter ulykken kontaktede arbejdsgiveren medarbejderen flere gange og spurgte ham, hvornår han kunne møde på arbejde, og derefter sygemeldte medarbejderen sig.
Et utilbørligt pres?
Medarbejderens fagforening anlagde sag ved Arbejdsretten og gjorde gældende, at arbejdsgiver i strid med Hovedaftalen havde misbrugt ledelsesretten ved at lægge et utilbørligt pres på medarbejderen, som var påvirket af ulykken og amputationen, for at få medarbejderen tilbage i arbejdet. Fagforeningen krævede på den baggrund en bod på mindst 100.000 kr.
Dette bestred virksomheden og anførte bl.a., at ledelsen ikke var vidende om, at medarbejderen havde fået amputeret sin finger, da man indkaldte ham til rekonstruktionen.
Arbejdsretten lagde bl.a. vægt på, at arbejdsgiver først ved rekonstruktionen blev bekendt med, at medarbejderen havde fået amputeret fingeren, og således ikke var bekendt hermed ved indkaldelsen til rekonstruktionen, samt at medarbejderen ikke havde givet udtryk for, at han ikke kunne deltage.
Hvad angik det efterfølgende forløb så havde arbejdsgiveren flere gange kontaktet medarbejderen. Formålet med denne kontakt var dels at finde ud af, hvordan medarbejderen havde det, og dels at finde ud af, om medarbejderen kunne komme tilbage i et skånejob uden fysisk arbejde. Arbejdsretten vurderede, at denne kontakt ikke havde haft til formål at presse medarbejderen til at udføre arbejde, som han på grund af sygdom ikke var i stand til at udføre.
Arbejdsretten fandt herefter, at arbejdsgiver ikke havde udsat medarbejderen for et utilbørligt pres, og at arbejdsgiver dermed ikke havde misbrugt ledelsesretten.
På denne baggrund blev virksomheden frifundet.
Norrbom Vinding bemærker
- at afgørelsen illustrerer, at det sædvanligvis ikke udgør et utilbørligt pres at kontakte en medarbejder om dennes tilbagevenden til arbejdet i en situation, hvor en medarbejder er kommet til skade.
Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.
Forfattere