Skrevet af

Det er tidligere blevet fastslået ved faglig voldgift, at Maleroverenskomsten mellem Malerforbundet og Danske Malermestre implementerer ”gældende og sanktionerende sikkerheds- og velfærdsbestemmelser.” Det er også tidligere blevet fastslået, at parterne ikke herved afskærer Arbejdstilsynet fra at udøve sine beføjelser.

I denne sag skulle retsformanden tage stilling til, hvorvidt Arbejdsretten kan behandle spørgsmålet om en virksomheds overholdelse af overenskomstens sikkerhedsbestemmelser, når Arbejdstilsynet samtidig har til opgave at påse overholdelsen af de tilsvarende forpligtelser i arbejdsmiljølovgivningen.

Virksomheden nedlagde påstand om afvisning. Virksomheden mente ikke, at Arbejdsretten havde den fornødne kompetence til at behandle sagen, fordi lovgiver har afvist, at Arbejdstilsynets tilsynsforpligtelse kan overføres til parterne i en kollektiv overenskomst i denne type sager. Virksomheden henviste også til, at der kunne opstå en risiko for dobbelt straf, der er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Klager henviste til, at det er aftalt i overenskomsten, at brud på arbejdsmiljølovgivningen kan behandles fagretligt. Herudover gjorde klager gældende, at en bod i det fagretlige system ikke kan betragtes som en straf, hvorfor der ikke var tale om dobbelt strafforfølgning.

En arbejdsretssag er ikke en straffesag
Retsformanden konstaterede indledningsvis, at det i to tidligere sager mellem overenskomstparterne var blevet fastslået, at overenskomsten implementerer sikkerheds- og velfærdsbestemmelser i overenskomsten på en sådan måde, at de kan håndhæves fagretligt. Retsformanden påpegede også, at det allerede var afgjort, at det ikke var en forudsætning for ikendelse af bod, at Arbejdstilsynet forinden havde taget stilling til overtrædelsen.

I forhold til spørgsmålet om forbuddet mod dobbelt strafforfølgning kom retsformanden frem til, at en samtidig eller efterfølgende fagretlig behandling ikke er problematisk. Retsformanden lagde til grund, at en arbejdsretlig bod ikke er en sanktion for overtrædelse af offentligretlige, strafbelagte regler, men en sanktion for misligholdelse af en overenskomstmæssig forpligtelse.

På denne baggrund valgte retsformanden ikke at afvise sagen.

Norrbom Vinding bemærker

• at afgørelsen bekræfter Arbejdsrettens dom af 17. november 2000 i sag 1996.225, hvor det blev slået fast, at en sag ved Arbejdsretten ikke er en straffesag, og
• at det derfor, i hvert fald i nogle situationer, kan være muligt kollektivt at aftale implementering af offentligretlige bestemmelser med den virkning, at overtrædelse både vil kunne sanktioneres fagretligt og af de relevante tilsynsmyndigheder.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.