Skrevet af

Når en funktionær opsiges, uden at dette er rimeligt begrundet i funktionærens eller virksomhedens forhold, har funktionæren krav på godtgørelse for usaglig opsigelse. Men fortabes kravet på godtgørelse, hvis funktionæren i opsigelsesperioden groft misligholder ansættelsesforholdet? Det har Vestre Landsret taget stilling til i denne sag.

En lagerchef med knap 10 års anciennitet var blevet opsagt efter en episode, hvor han havde råbt ad en lagermedarbejder, og under henvisning til samarbejdsproblemer med en leverandør.

I opsigelsesperioden sendte lagerchefen tre mails til både direktøren i virksomheden og dennes hustru, der var virksomhedens bogholder. Lagerchefen kaldte dem bl.a. for ”svindlere”, ”latterlige” og ”krystere” og anførte, at han ville skrive til en af virksomhedens kunder, at arbejdsgiveren talte usandt.

Det førte til, at lagerchefen blev bortvist, og sagen fandt vej til domstolene.

Urimelig opsigelse, berettiget bortvisning
Lagerchefen fremhævede bl.a., at han ikke tidligere havde modtaget en advarsel eller påtale for samarbejdsvanskeligheder. De ”uheldige udsagn” i de fremsendte mails skulle ses i lyset af, at lagerchefen følte sig uretfærdigt behandlet.

Arbejdsgiveren gjorde på den anden side gældende, at lagerchefen havde fremsat grove og ærekrænkende udtalelser, på trods af at han tidligere havde modtaget en påtale for sit sprogbrug.

Landsretten fandt, at opsigelsens saglighed skulle vurderes ud fra forholdene på opsigelsestidspunktet, og at opsigelsen ikke var saglig, da lagerchefen ikke tidligere havde fået en påtale eller advarsel for de forhold, der begrundede opsigelsen.

De efterfølgende mails til direktøren og hans hustru var imidlertid tilstrækkeligt grove til, at bortvisningen var berettiget.

Om hvorvidt bortvisningen betød, at godtgørelsen for den usaglige afskedigelse så var fortabt, konkluderede landsrettens flertal, at det hverken fremgår af funktionærlovens ordlyd eller forarbejder, at en funktionærs krav på godtgørelse skal kunne fortabes som følge af en efterfølgende berettiget bortvisning, og at godtgørelsen dermed ikke burde kunne fortabes på grund af efterfølgende omstændigheder. Den dissentierende dommer havde den modsatte opfattelse, men resultatet blev, at lagerchefen fik tilkendt godtgørelse for usaglig opsigelse.

Norrbom Vinding bemærker

• at dommen er et eksempel på, at en opsagt medarbejder ikke fortaber retten til godtgørelse for usaglig afskedigelse, selvom afskedigelsen efterfølges af en berettiget bortvisning, men
• at der er uenighed i retspraksis om dette spørgsmål, og at der således findes flere landsretsdomme, der – ligesom den dissentierende dommer i denne sag – kommer til det modsatte resultat og lader medarbejdere fortabe retten til godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b, hvis der efterfølgende er sket en berettiget bortvisning på grund af grov misligholdelse.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.