Skrevet af

Af forskelsbehandlingsloven fremgår bl.a., at en arbejdsgiver ikke må udsætte lønmodtagere for negativ forskelsbehandling pga. deres alder. Men er det udtryk for negativ forskelsbehandling, hvis medarbejdere, der samtidig er pensionister, tilbydes andre vilkår end deres kolleger? I hvert fald ikke i alle tilfælde. Det bekræfter fire afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet afsagt løbende gennem 2022.

De fire afgørelser minder om hinanden, og arbejdsgiveren blev frifundet i alle fire afgørelser. Afgørelserne beskæftiger sig alle med det forhold, at de kollektive overenskomster på det kommunale og regionale område i vidt omfang stiller visse pensionister anderledes end kollegerne.

Inden for nogle overenskomstområder falder visse typer pensionister således helt uden for overenskomsterne. Inden for andre områder har visse typer pensionister ikke krav på at modtage pensionsindbetalinger fra deres arbejdsgiver samtidig med, at de modtager pensionsudbetalinger relateret til en tidligere ansættelse (det kan fx være tjenestemandspension eller livrenter).

Medarbejderne behandles altså anderledes end kollegerne, men det er ikke ensbetydende med, at der er tale om negativ forskelsbehandling, hvilket de fire sager viser.

Pensionisten fra Forsvaret
Den første sag handlede om en mand, som tidligere havde været ansat i Forsvaret. Efter at han var blevet pensioneret fra Forsvaret, tiltrådte han en stilling som teknisk servicemedarbejder i en kommune.

Af den overenskomst, som han blev omfattet af, fremgik bl.a., at medarbejdere ikke havde krav på at blive omfattet af den arbejdsgiverbetalte pensionsordning, hvis de modtog tjenestemandspension. Og det var netop, hvad manden modtog fra Forsvaret. Derfor betalte kommunen ham løn, men indsatte ikke noget beløb på en pensionsopsparing.

Økonomimedarbejderen
Den anden sag handlede om en tjenestemandsansat økonomimedarbejder, som den 1. januar 2017 lod sig pensionere som tjenestemand fra en region. Samme dag blev hun ansat i samme region i en deltidsstilling som økonomimedarbejder. Tjenestemandspensionister faldt uden for den overenskomst, som ellers dækkede økonomimedarbejdere. I stedet indgik regionen og medarbejderen en kontrakt på særlige vilkår.

Det fulgte af kontrakten, at man som udgangspunkt ville følge den overenskomst, som gjaldt for kollegerne. Det fulgte imidlertid også af kontrakten, at man ikke ville betale medarbejderen den samme løn, som kollegerne fik. I stedet aftalte man en løn, som var reduceret med et beløb svarende til det, som medarbejderen fik udbetalt i tjenestemandspension.

Lægen
Den tredje sag handlede om en læge, som blev ansat i en kommune. Den stilling, som lægen blev ansat i, var ikke omfattet af en kommunal overenskomst. Kommunen valgte i stedet at tilbyde ham løn- og ansættelsesvilkår svarende til vilkårene i den overenskomst, som gjaldt for tilsvarende læger ansat i landets regioner.

Af den overenskomst fulgte, at hvis man fik udbetalt pension fra en pensionsordning, som det offentlige havde ydet bidrag til, så ville man ikke samtidig have ret til at få pensionsindbetalinger fra arbejdsgiveren.

Lægen havde tidligere været overenskomstansat i en region, hvor han havde opsparet ret til at få udbetalt en livsvarig pension (en livrente). Den havde han aktiveret, før han blev ansat i kommunen. I overensstemmelse med reglerne i overenskomsten, fik lægen derfor ikke indbetalt pensionsbidrag fra kommunen.

Den deltidsansatte chauffør
Den sidste sag handlede om en chauffør, som var ansat på deltid 10 timer om ugen. Chaufføren var omfattet af en overenskomst, som bl.a. foreskrev, at man ikke havde ret til at modtage pensionsbidrag fra arbejdsgiveren, hvis man modtog pension fra en pensionsordning, som det offentlige havde ydet bidrag til.

Chaufføren havde tidligere været kommunalt ansat på overenskomstvilkår, hvor han havde optjent ret til at få udbetalt en livsvarig pension (en livrente). Før chaufføren blev ansat i kommunen, havde han aktiveret udbetalingerne fra sine pensionsordninger, og helt i overensstemmelse med overenskomsten indbetalte kommunen derfor ikke noget pensionsbidrag til chaufførens pensionsopsparing.

Forskelsbehandling eller ej
Alle fire medarbejdere følte sig udsat for negativ forskelsbehandling på grund af alder, fordi de i lønmæssig henseende blev stillet anderledes end deres kolleger. Tre af medarbejderne modtog (modsat kollegerne) ingen pensionsindbetalinger. Og den fjerde medarbejder modtog en løn, der var fastsat i lyset af størrelsen på hendes tjenestemandspension. Ingen af medarbejderne fik dog medhold i, at de havde været udsat for negativ forskelsbehandling.

Det afgørende for Ligebehandlingsnævnet var, at omstændighederne for de fire medarbejdere var anderledes end kollegernes.

De fire medarbejdere havde selv valgt at få udbetalt pengene fra deres pensionsordninger. Hvis de kunne gøre det og samtidig modtage løn- og pensionsvilkår, som én til én svarede til kollegernes, så ville de opnå både fuld løn, pensionsbidrag (fra den nye arbejdsgiver) og pensionsudbetalinger (relateret til den tidligere ansættelse). Det var en retsstilling, som de yngre kolleger ikke kunne opnå.

Samlet set vurderede nævnet derfor, at medarbejderne ikke var blevet udsat for en ringere behandling i forskelsbehandlingslovens forstand, og arbejdsgiverne blev derfor frifundet.

Norrbom Vinding bemærker

• at sagerne bl.a. må ses i lyset af, at det var medarbejdernes eget valg, om de ville have udbetalt deres tjenestemandspensioner/livrenter, eller om udbetalingerne fra disse pensionsordninger skulle sættes i bero,

• at det derfor reelt også var medarbejdernes valg, om de ville have vilkår svarende til kollegerne, eller om de i stedet ville have pensionsudbetalinger (fra en pensionsordning knyttet til den tidligere ansættelse), men så samtidig måtte acceptere at blive stillet anderledes end kollegerne i den verserende ansættelse, og

• at Ligebehandlingsnævnets afgørelser er i tråd med en tidligere højesteretsdom, som vi har omtalt her

De tre kommunale arbejdsgivere, som er omtalt her, var under sagerne repræsenteret af Norrbom Vinding.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.