Behandling af personoplysninger i forbindelse med morgenmøder ect.
BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER I FORBINDELSE MED MORGENMØDER, AJOUR, NETVÆRK OG LIGNENDE ARRANGEMENTER
For at kunne afholde morgenmøder, Ajour, netværk og lignende arrangementer er Norrbom Vinding nødsaget til at behandle personoplysninger om de enkelte tilmeldte. De oplysninger, der behandles, er de oplysninger, der indtastes på Norrbom Vindings hjemmeside eller på anden vis indsendes i forbindelse med tilmeldingen (deltagerens navn, e-mailadresse, titel samt navn og adresse på deltagerens arbejdssted).
Formålet med behandlingen af de tilmeldtes navn, e-mailadresse osv. er at kunne håndtere tilrettelæggelsen af arrangementet, i praktisk såvel som i indholdsmæssig henseende. Derudover benyttes oplysningerne til at invitere deltageren til andre, lignende arrangementer.
Personoplysningerne i form af navn, e-mail osv. bliver opbevaret, så længe Norrbom Vinding vurderer, at der er et legitimt behov herfor, medmindre den pågældende inden da selv har anmodet om, at oplysningerne slettes.