Indlæser Begivenheder

« Arrangementer

Konference om arbejdstid

31. maj 2024 @ 9:00 - 12:30

Konference om arbejdstid

Få styr på de tekniske, juridiske og ikke mindst ledelsesmæssige udfordringer i forbindelse med de nye regler om arbejdstidsregistrering, når CfL i samarbejde med Norrbom Vinding afholder halvdagskonference om arbejdstid.

31

maj 2024
Kl. 9.00 – 12.30

CfL Toldboden eller online via Zoom

Pris for medlemmer af CfL: 2.000 kr. ekskl. moms
Pris for ikke-medlemmer: 3.000 kr. ekskl. moms

Fra den 1. juli 2024 bliver alle virksomheder forpligtet til at registrere den enkelte medarbejders daglige arbejdstid.

Baggrunden er en ny regel i arbejdstidsloven, som skal sikre, at den danske lovgivning lever op til EU’s arbejdstidsdirektiv.

Pligten til at registrere arbejdstiden er et væsentligt indgreb i arbejdsgivers ret til at sætte rammerne for arbejdets udførelse – ikke kun for de virksomheder, som ikke tidligere har pålagt medarbejderne at registrere deres daglige arbejdstid, men også for de virksomheder, som kun har registreret de timer, man fakturerer kunderne for.

Indførelse af daglig tidsregistrering udfordrer arbejdsgiverne på flere fronter:

  • Hvordan skal et tidsregistreringssystem indrettes for bedst at imødekomme de nye lovgivningsmæssige krav sammenholdt med virksomhedens behov?
  • Hvilke medarbejdere kan falde ind under undtagelsen for ”selvtilrettelæggere”?
  • Og hvad er det helt nøjagtigt for arbejdstidsregler, tidsregistreringen skal sikre, bliver overholdt?

På konferencen går vi – ud over kravene til systemet – i dybden med definitionen på selvtilrettelæggere, arbejdstidsbegrebet samt fortolkningen af både 48 timers-reglen og hviletidsreglerne.

Vi ser også på de databeskyttelsesretlige regler, der skal tages højde for ved implementeringen af et tidsregistreringssystem, og på, hvad der bør indgå i den arbejdstidspolitik, som det for langt de fleste virksomheder vil blive nødvendigt at indføre.

Men er det nu også gjort med at få styr på teknik og jura?

For hvad med elefanten – eller måske snarere elefanterne – i rummet?

For mange virksomheder er det en løbende ledelsesmæssig udfordring blot at få medarbejderne til at registrere ferie og sygefravær korrekt, så hvordan implementerer man en yderligere forpligtelse, som af mange uden tvivl vil blive opfattet som et irritationsmoment?

Hvad betyder en minutiøs opgørelse af den enkelte medarbejders arbejdstid for virksomhedens kultur og måde at lede og arbejde på? Og hvad stiller vi op med de medarbejdere, som rent ud sagt arbejder for meget?

Vi ser på de ledelsesmæssige dilemmaer og kommunikative udfordringer, lederne og HR står overfor, når de nye regler skal implementeres. Hvilke valg skal træffes, hvilke centrale budskaber matcher vores virksomhed og kultur, og hvordan ser en effektiv forandringsplan egentlig ud, så vi får alle med?

Oplægsholdere

Sara Baldus
Senioradvokat

Detaljer

Dato:
31. maj 2024
Tidspunkt:
9:00 - 12:30
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
https://www.cfl.dk/arrangementer/konference-arbejdstid-maj-2024