For specialiseret til storrum?

Det var ikke en væsentlig vilkårsændring, at en HK-assistent blev rykket fra et enkeltmandskontor til et storrumskontor og samtidig fik ændret sin opgaveportefølje.

Skrevet af

På grund af kapacitetsmangel i kundecenteret i et kommunalt selskab blev en HK-assistent fra en anden afdeling overflyttet til kundecenteret. I den forbindelse blev HK-assistenten flyttet fra et enkeltmandskontor i én bygning til et storrumskontor i en anden bygning på samme matrikel. HK-assistenten medtog nogle af sine tidligere opgaver, men skulle samtidig som hovedopgaven indgå i telefonbetjening af kunder. Overflytningen medførte samtidig en mindre forskydning af arbejdstiden, som dog fortsat lå inden for almindelig kontortid.

HK-assistenten protesterede over overflytningen, som hun mente var en degradering, og hendes faglige organisation gjorde samtidig gældende, at overflytningen var en væsentlig vilkårsændring. Da selskabet fastholdt overflytningen, valgte HK-assistenten derfor at betragte sig selv som opsagt, hvorefter hun forlod arbejdspladsen midt i arbejdstiden.

Den faglige organisation argumenterede under sagen for, at overflytningen var et usagligt forsøg på at fryse HK-assistenten ud af organisationen. Den faglige organisation gjorde i den forbindelse gældende, at HK-assistentens opgaver inden overflytningen havde været mere prestigefyldte end opgaverne i kundecenteret, og at det forhold, at HK-assistenten blev flyttet fra et enkeltmandskontor til et storrumskontor, understøttede, at der reelt var tale om en degradering. Samtidig gjorde den faglige organisation gældende, at arbejdstidsforskydningen i sig selv udgjorde en væsentlig vilkårsændring.

Selskabet – der under sagen var repræsenteret af Norrbom Vinding – gjorde omvendt bl.a. gældende, at overflytningen var sagligt og driftsmæssigt begrundet, og at alle HK-assistentens opgaver – både før og efter overflytningen – var sædvanlige assistentopgaver, og at ingen af opgaverne var HK-specialistopgaver. HK-assistenten var da heller ikke lønmæssigt indplaceret som specialist efter overenskomsten. I forhold til arbejdstidsforskydningen gjorde selskabet gældende, at arbejdstiden fortsat lå inden for overenskomstens rammer.

Byretten gav medarbejderen medhold i, at der var tale om en væsentlig vilkårsændring. Selskabet ankede herefter sagen til landsretten, og landsretten gav i sin dom selskabet fuldt ud medhold. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at HK-assistenten både før og efter overflytningen varetog sædvanlige assistentopgaver, ligesom arbejdstidsforskydningen lå inden for rammerne af overenskomsten. I forhold til flytningen fra enkeltmandskontor til storrumskontor bemærkede landsretten, at de to bygninger lå så tæt på hinanden, at de delte parkeringsplads. Ændringerne lå derfor samlet set inden for ledelsesrettens grænser. 

Norrbom Vinding bemærker

• at den primære juridiske tvist i sagen var, om man skulle lave en individualiseret bedømmelse af ændringen i ansættelsesforholdet, eller om vurderingen skulle laves på baggrund af overenskomsten. Landsrettens afgørelse bekræfter, at når der er tale om en overenskomstansat, udgør overenskomsten – herunder arbejdsopgaverne efter overenskomsten – rammen for ansættelsesforholdet, både i forhold til ændringer af opgaver og arbejdstid, og at dette også gælder for en medarbejder, der er funktionær ex lege, og

• at dommen bekræfter – hvad der ikke er overraskende – at det ikke er en væsentlig vilkårsændring at blive flyttet fra et enkeltmandskontor i en bygning til et storrumskontor i en anden bygning.

Norrbom Vinding repræsenterede selskabet under sagen. 

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.