Skrevet af
Planteskolen blev gået efter i bedene
Tre vikarer skulle have overenskomstmæssig løn, da de arbejdede på en planteskole. Det gjorde ingen forskel, at de havde været udsendt til planteskolen via entrepriseselskaber.
Skrevet af
Forfattere
Ifølge vikarloven skal vikarbureauer som udgangspunkt sikre, at udsendte vikarer som minimum får samme vilkår, herunder samme løn, som de ville have haft, hvis de havde været ansat i brugervirksomheden. I denne sag skulle Arbejdsretten bl.a. tage stilling til, om det gjorde en forskel, at tre vikarer ikke var udsendt direkte til en brugervirksomhed, men formelt set var udsendt til entrepriseselskaber, som sendte dem videre.
Sagen vedrørte tre vikarer, som var ansat i et vikarbureau. Vikarbureauet havde i 2018 udsendt de tre vikarer til entrepriseselskaber, og entrepriseselskaberne havde sendt vikarerne videre til en planteskole, hvor vikarerne havde deres daglige gang. Vikarbureauet og entrepriseselskaberne indgik i en gruppe af selskaber, der alle havde den samme direktør og adresse.
Modsat vikarbureauet og entrepriseselskaberne var planteskolen, hvor vikarerne arbejdede, omfattet af en overenskomst. Vikarerne fik imidlertid ikke en løn, som svarede til det, der fulgte af overenskomsten. Det mente vikarerne var i strid med vikarloven, og derfor indbragte de sammen med FH og 3F sagen for Arbejdsretten.
Hvad vidste vikarbureauet?
I Arbejdsretten anførte vikarbureauet, at det aldrig havde været meningen, at de tre vikarer skulle have været vikarer på planteskolen. Det havde ganske vist hele tiden været meningen, at de skulle arbejde på planteskolen, men det skulle være sket som led i en reel underentreprise, hvor vikarerne arbejde under entrepriseselskabernes ledelse og instruks.
I sidste ende var vikarerne kommet til at arbejde under planteskolens direkte instruks, men vikarbureauet mente ikke, at dette skulle komme bureauet til skade. Bureauet mente, at et eventuelt ansvar måtte ligge enten hos entrepriseselskaberne eller planteskolen.
Arbejdsretten gav vikarerne medhold. Arbejdsretten konstaterede, at vikarbureauet og de tre entrepriseselskaber havde samme direktør og samme adresse, og at vikarbureauet derfor måtte have haft fuld indsigt i, hvad der foregik på planteskolen, herunder at vikarerne arbejdede under direkte instruks fra planteskolen. Derfor var det også vikarbureauets ansvar at sikre, at vikarerne blev behandlet i overensstemmelse med lovgivning.
Da lovgivningen således var overtrådt, blev de tre vikarer tilkendt en erstatning, som svarede til den løn, de var gået glip af – i alt henholdsvis 360.000 kr., 280.000 kr. og 60.000 kr. Herudover fastslog Arbejdsretten, at de tre vikarer havde krav på en godtgørelse, fordi deres rettigheder i henhold til vikarloven var blevet krænket. Disse godtgørelser blev fastsat til henholdsvis 50.000 kr., 50.000 kr. og 25.000 kr.
Norrbom Vinding bemærker
- at afgørelsen er et eksempel på, at vikarloven ikke kunne omgås ved at indskyde entrepriseselskaber mellem et vikarbureau og en brugervirksomhed, idet entrepriseselskaberne ikke udførte en reel underentreprise for brugervirksomheden, men blot videreformidlede arbejdskraften fra vikarbureauet til brugervirksomheden.
Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.
Forfattere