Regeringens lovprogram for 2023/2024

Første tirsdag i oktober blev folketingsåret skudt i gang, og som vanligt offentliggjorde regeringen sit lovprogram for folketingsåret 2023/2024

Written by

Nedenfor har vi samlet de lovforslag fra lovprogrammet, som har særlig relevans for det arbejds- og ansættelsesretlige område. Som altid følger vi lovforslagenes behandling i Folketinget og vender løbende tilbage med opdateringer, når der er nyt.

Lettere adgang til erstatning i forbindelse med vold på arbejdspladsen
Regeringen vil fremsætte et lovforslag, der bl.a. skal gøre det nemmere for medarbejdere at opnå erstatning, når de har været udsat for voldsrelaterede episoder på deres arbejdsplads, herunder ved at indføre en pligt for visse arbejdsgivere til at tegne en voldskadeforsikring, der omfatter arbejdsskader i tilfælde af voldsepisoder på arbejdspladsen.

Fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag og udvidet bemyndigelse til fastsættelse af regler om modregningsadgang
Regeringen ønsker at forenkle administrationen i ATP ved at sammenlægge tidspunkterne for arbejdsgivernes indbetaling af ATP-bidrag med indbetaling af øvrige arbejdsgiverbidrag i én samlet opkrævningsmodel. Derudover foreslås det, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om modregningsadgang i forhold til forskellige ordninger, der administreres af ATP, udvides.

Indførelse af bagatelgrænser mv.
Med henblik på at nedbringe det samlede beløb af uhævede feriepenge vil regeringen – i stil med reglerne i den tidligere ferielov – indføre bagateludbetalingsregler for, hvornår der kan ske udbetaling af uhævede feriepenge. Derudover foreslås, at arbejdsgiverne ikke længere én gang årligt skal tilkendegive, at de vil beholde de tilgodehavende feriemidler i virksomheden.

Implementering af dele af arbejdstidsdirektivet
EU-Domstolen traf i 2019 afgørelse i den såkaldte Deutsche Bank-sag, hvor Domstolen fastslog, at arbejdstidsdirektivet forpligter medlemsstaterne til at pålægge arbejdsgivere at oprette et system til måling af længden af hver enkelt arbejdstagers arbejdstid. På baggrund af denne afgørelse har det været nødvendigt at foretage nogle ændringer i dansk lovgivning, og en arbejdsgruppe under Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet et lovforslag, der er sendt i høring. Vi har skrevet nyhed om udkastet til lovforslaget here.

Lovforslaget har to hovedelementer: For det første foreslås det at indføre et krav om registrering af medarbejdernes arbejdstid på individuelt niveau. Samtidig lægges der op til at undtage en bestemt gruppe af medarbejdere fra reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid og dermed registreringspligten. For det andet lægges der op til, at der kan aftales fravigelser af 48-timers reglen i kollektive overenskomster og lokalaftaler for medarbejdere omfattet af rådighedsvagter. I udkastet til lovforslaget foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.

Udmøntning af dele af aftalen om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats mv.
Regeringen vil fremsætte et lovforslag, der har til formål at forenkle Arbejdstilsynets reaktionstyper og virkemidler således, at der indføres én entydig reaktion, når virksomheden skal handle straks.

26 ugers ekstra orlov til tvillingeforældre
Regeringen foreslår, at der indføres 26 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge til tvillingeforældre, således at hver forældre får 13 ugers ekstra orlov. Orloven kan ikke overføres og skal afholdes inden barnet fylder 1 år. Der foreslås derudover særlige regler for soloforældre og sociale forældre til tvillinger.

Udmøntning af dele af aftalen om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping mv.
Med dette lovforslag vil regeringen udvide den kommende visningsordning, der erstatter smileyordningen, på arbejdsmiljøområdet, så visningsordningen også vil kunne indeholde data om tilsyn og afgørelser vedrørende udenlandske virksomheder. Derudover ønsker regeringen at præcisere Arbejdstilsynets hjemmel til udstilling af data om arbejdsulykker.

Ret til fortsat ophold for visse udlændinge
Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget fra december 2022 og har til formål at give ret til fortsat ophold for visse udlændinge, som uddanner sig inde for fagområder, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Lempelse af erhvervsordningerne
Regeringen vil fremsætte et lovforslag, der skal indeholde lempelser af erhvervsordningerne, herunder ved at ændre kravet om dansk bankkonto, udvide jobskiftereglen og øge fleksibiliteten for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor. Dermed vil regeringen gøre det mere enkelt og effektivt for danske virksomheder at rekruttere udenlandske arbejdstagere.

Hele regeringens lovprogram kan læses here.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.