At være eller ikke at være vikar – vol. 2

Gentagne forlængelser af tre vikarers udsendelser til brugervirksomheder kunne ikke i sig selv bringe udsendelserne uden for vikarlovens anvendelsesområde.

Written by

Vikarloven finder anvendelse på vikarer, som er ansat ved et vikarbureau og midlertidigt udfører arbejdsopgaver for en brugervirksomhed.

Østre Landsret skulle i denne sag tage stilling til, om gentagne forlængelser af tre vikarers udsendelser i en brugervirksomhed medførte, at de ikke længere udførte midlertidige arbejdsopgaver for brugervirksomhederne, og dermed udgjorde omgåelse af beskyttelsen af dem efter funktionærloven og lov om tidsbegrænset ansættelse.

Sagen handlede om tre vikarer, hvoraf to var ansat som IT-supportere hos en brugervirksomhed. Vikariaterne blev forlænget syv gange over en periode på 2 år. Den tredje vikar arbejdede som analytiker i en anden brugervirksomhed, og dennes vikariat blev forlænget fire gange over en periode på knap 3,5 år. Vi har tidligere skrevet en nyhed om Sø- og Handelsrettens dom i sagen om analytikeren, som kan læses here.

Vikarerne anlagde sager mod vikarbureauet med påstand om, at de gentagne forlængelser af udsendelserne medførte, at deres arbejde for brugervirksomhederne ikke længere kunne anses for midlertidigt, og at udsendelserne derfor faldt uden for vikarlovens anvendelsesområde. Vikarerne mente, at de skulle anses for at have funktionærstatus med dertilhørende opsigelsesvarsel og ret til løn under sygdom.

Vikarbureauet henviste til, at forlængelserne af udsendelserne var sagligt begrundede, og at der derfor ikke var tale om en omgåelse af funktionærlovens regler eller lov om tidsbegrænset ansættelse.

Et spørgsmål om begrundelse
Landsretten behandlede sagerne under ét og fastslog først og fremmest, at varigheden af udsendelserne og antallet af forlængelser af vikariaterne ikke i sig selv var ensbetydende med, at udsendelserne ikke længere var omfattet af vikarloven og derfor skulle betragtes som ansættelsesforhold i brugervirksomhederne.

I forhold til de to IT-supportere fandt landsretten, at brugervirksomhedens forklaring om, at forlængelserne af de to vikariater skyldtes uvished om, hvornår IT-afdelingen skulle lukke ned på grund af outsourcing, var en objektiv begrundelse for forlængelserne. Landsretten fandt desuden ikke, at de to IT-supportere havde godtgjort en berettiget forventning om at blive fastansat. IT-supporterne havde derfor ikke krav på løn i opsigelsesperioden, løn under sygdom eller godtgørelse efter lov om tidsbegrænset ansættelse.

I forhold til analytikeren fandt landsretten det derimod ikke godtgjort, at forlængelserne var begrundet i en forestående nedlukning, som brugervirksomheden havde henvist til. Der forelå derfor ikke en objektiv begrundelse for forlængelserne. På den baggrund konkluderede landsretten, at antallet og varigheden af udsendelserne udgjorde omgåelse af funktionærloven og lov om tidsbegrænset ansættelse.

Analytikeren havde derfor krav på løn i opsigelsesperioden og løn under sygdom i overensstemmelse med funktionærlovens regler samt en godtgørelse efter lov om tidsbegrænset ansættelse. 

Norrbom Vinding bemærker

  • at dommen illustrerer, at gentagne udsendelser og forlængelser af vikariater til samme brugervirksomhed ikke i sig selv bringer udsendelserne uden for vikarlovens anvendelsesområde, men

  • at der skal være tale om, at vikaren ”midlertidigt” udfører arbejdsopgaver hos brugervirksomheden, og

  • at hvis dette krav ikke er opfyldt, vil medarbejderen muligt kunne rejse krav efter funktionærloven og/eller lov om tidsbegrænset ansættelse. 

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.