Skrevet af

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en lønmodtager ikke må afskediges, fordi vedkommende har fremsat krav om ligebehandling. I denne sag skulle Ligebehandlingsnævnet tage stilling til, om afskedigelsen af en medarbejder skyldtes den pågældendes adfærd, eller om afskedigelsen skyldtes, at medarbejderen havde påstået sig udsat for seksuel chikane.

Sagen drejede sig om en kvindelig farmakonomelev ansat på et apotek. Farmakonomeleven var ansat med en prøvetid på 5 måneder, hvorefter elevforholdet var uopsigeligt i resten af elevtiden.

To dage inden udløbet af sin prøvetid klagede farmakonomeleven til sin arbejdsgiver over, at hun oplevede uønskede kommentarer og berøringer fra en mandlig kollega.

På dagen for prøveperiodens udløb blev der holdt et møde mellem arbejdsgiveren, farmakonomeleven, hendes mandlige kollega og tillidsrepræsentanten, hvor farmakonomeleven og hendes mandlige kollega gav hver sin forklaring om hændelsesforløbet, som de ikke var enige om. Farmakonomeleven afviste på mødet at svare på, om hun kunne arbejde sammen med kollegaen i fremtiden.

Farmakonomeleven blev afskediget senere samme dag med henvisning til, at samarbejdet ikke levede op til forventningerne. Arbejdsgiveren skrev senere til farmakonomelevens fagforening, at hendes forhold til sin mandlige kollega var uacceptabelt. Spørgsmålet var herefter, om afskedigelsen var et udtryk for repressalier som følge af farmakonomelevens klage over påstået seksuel chikane.

Over for Ligebehandlingsnævnet gjorde arbejdsgiveren gældende, at afskedigelsen ikke havde nogen sammenhæng med, at farmakonomeleven havde krævet ligebehandling, men var begrundet i, at farmakonomeleven i sin prøvetid havde virket meget usikker og nærtagende, og at hun ikke havde et tilstrækkeligt højt fagligt niveau. Dertil kom, at hun ikke havde villet svare på, om hun kunne arbejde sammen med sin mandlige kollega i fremtiden.

Ligebehandlingsnævnet nåede frem til, at spørgsmålet om, hvorvidt farmakonomeleven havde været udsat for seksuel chikane, krævede mundtlig bevisførelse, hvorfor nævnet afviste denne del af klagen.

Ligebehandlingsnævnet fandt imidlertid, at der var så tæt tidsmæssig sammenhæng mellem farmakonomelevens klage over den påståede seksuelle chikane og afskedigelsen af hende, at der var skabt en formodning for, at der var udøvet forskelsbehandling i form af repressalier, som arbejdsgiveren ikke havde kunnet tilbagevise. Farmakonomeleven blev derfor tilkendt en godtgørelse svarende til 6 måneders løn.

Norrbom Vinding bemærker,

• at afgørelsen tjener til illustration af, at man som arbejdsgiver – i en situation, hvor en medarbejder i nær tidsmæssig sammenhæng med afskedigelsen påstår sig udsat for seksuel chikane – skal være særligt opmærksom på at sikre sig tilstrækkelig dokumentation for afskedigelsens saglighed.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.