Udklædning eller ballade

Det udgjorde forskelsbehandling på grund af religion, at en daginstitution stillede krav om, at en pædagogmedhjælper, der var Jehovas Vidne, skulle klæde sig ud til institutionens fastelavnsfest. 

Skrevet af

Det følger af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle en medarbejder på grund af religion eller tro. I denne sag skulle Ligebehandlingsnævnet tage stilling til, om det udgjorde forskelsbehandling på grund af religion eller tro at kræve, at medarbejdere skulle være klædt ud til en fastelavnsfest.

Sagen handlede om en kommunal daginstitution, der havde meddelt, at alle medarbejdere skulle være klædt ud til den kommende fastelavnsfest. Samme dag oplyste en pædagogmedhjælper, at hun var Jehovas Vidne, og at hun på grund af sin religion ikke ønskede at fejre fastelavn, herunder klæde sig ud.

Arbejdsgiveren insisterede imidlertid på, at pædagogmedhjælperen mødte udklædt op til festen, og pædagogmedhjælperen endte i stedet med at afholde en selvbetalt fridag.

Pædagogmedhjælperen indgav herefter en klage til Ligebehandlingsnævnet. Ifølge pædagogmedhjælperen var hun blevet indirekte forskelsbehandlet på grund af sin religion, da hun var nødsaget til at afholde en selvbetalt fridag på den dag, festen blev afholdt, og derfor var hun stillet ringere end de kollegaer, der ikke var Jehovas Vidner.

Arbejdsgiveren gjorde gældende, at daginstitutionen i løbet af året fejrede forskellige højtider, der havde til formål at lære institutionens børn om samfundets traditioner. Daginstitutionens medarbejdere og børn kom fra forskellige kulturer, og det var væsentligt for institutionen, at alle deltog i alle højtider, og at det aldrig var religionen, der var i fokus.

Legitimt formål, men unødvendigt at fastholde krav
Ligebehandlingsnævnet slog indledningsvis fast, at der var en så nær sammenhæng mellem pædagogmedhjælperens religiøse overbevisning som medlem af Jehovas Vidner og hendes afvisning af at klæde sig ud til fastelavn, at forholdet var omfattet af forskelsbehandlingsloven.

Kravet om udklædning til fastelavnsfesten var et tilsyneladende neutralt krav, som imidlertid stiller personer med pædagogmedhjælperens religiøse overbevisning ringere end andre. Nævnet vurderede dog, at kravet var begrundet i et legitimt mål om at afspejle samfundets traditioner.

Ligebehandlingsnævnet fandt imidlertid alligevel, at der var sket usaglig forskelsbehandling på grund af religion. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at arbejdsgiveren ikke havde godtgjort, at det var nødvendigt, at medarbejderen klædte sig ud, og henviste til, at pædagogmedhjælperen straks havde gjort opmærksom på, at hun som følge af sin religiøse overbevisning ikke kunne klæde sig ud, samt at hun havde tilbudt at varetage opgaver, der ikke var relateret til børnene den dag, festen skulle afholdes. Arbejdsgiveren havde ikke begrundet, hvorfor dette alternativ ikke kunne imødekommes.

Nævnet fandt derfor, at det ikke havde været nødvendigt for arbejdsgiveren at fastholde kravet om, at pædagogmedhjælperen skulle klæde sig ud, og tilkendte pædagogmedhjælperen en godtgørelse på 10.000 kr. 

Norrbom Vinding bemærker

• at afgørelsen illustrerer, at det kan udgøre indirekte diskrimination på grund af religion eller tro, hvis en medarbejder – som følge af krav om, at medarbejderen deltager aktivt i en kulturel tradition – stilles ringere end andre (der ikke har den pågældende religiøse overbevisning), og

• at i denne situation kan forskelsbehandlingen kun legitimeres, hvis arbejdsgivers krav om, at en medarbejder deltager aktivt i en kulturel tradition, er begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige. 

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.