Skrevet af

En arbejdsgiver har pligt til at sikre, at arbejdet i alle led planlægges, tilrettelægges og udføres således, at påvirkningerne i det psykiske arbejdsmiljø er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. I denne sag var spørgsmålet, om en kommune var erstatningsansvarlig for en psykisk lidelse, som en skolelærer havde pådraget sig.

Sagen omhandlede en skolelærer for en 1. klasse, hvori der gik en elev, der var diagnosticeret med infantil autisme, som undertiden var fysisk udadreagerende.

Ledelsen iværksatte en række tiltag for at sikre, at klassen modtog den fornødne støtte, heriblandt netværksmøder, en opnormering, hvorefter der som udgangspunkt altid var to voksne til stede, et særligt forløb med specialpædagogisk sparring blev etableret, ligesom skolelæreren deltog i et kursus med henblik på at opnå indsigt i og forståelse for elever med autisme.

Skolelæreren gav flere gange udtryk for, at hun følte sig stresset og presset, men hun var imidlertid ikke opsøgende i forhold til sparring og gav ikke udtryk for et ønske om hjælp.

Skolelæreren blev senere sygemeldt, og hun kom herefter ikke tilbage til skolen. Hendes tilstand blev anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der fremlagde sagen for Erhvervssygdomsudvalget, der ligesom Ankestyrelsen fandt, at hun led af en uspecificeret belastningsreaktion forårsaget af hendes arbejde som skolelærer.

Skolelærernes fagforening indbragte herefter sagen for domstolene med påstand om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte, idet fagforeningen bl.a. mente, at de iværksatte foranstaltninger var utilstrækkelige, hvorfor kommunen havde tilsidesat sin pligt til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

Heroverfor gjorde kommunen bl.a. gældende, at arbejdet var tilrettelagt og organiseret fuldt forsvarligt.

Byretten og landsretten var enige om, at skolens ledelse – da den blev opmærksom på de problematiske forhold – omgående og vedvarende iværksatte en lang række forskellige, relevante og hensigtsmæssige initiativer i forsøget på at modvirke risikoen for og afbøde virkningerne af elevens udadreagerende adfærd.

Dertil kom, at skolelæreren ikke havde anmodet om at blive løst fra opgaven, at hun selv havde frabedt sig møder med ledelsen, og at hun ikke havde givet udtryk for, at hun var direkte helbredsmæssigt truet.

På denne baggrund blev kommunen frifundet i både byretten og landsretten.

Norrbom Vinding bemærker

• at afgørelsen illustrerer, at det afgørende ved vurderingen af, om arbejdsgiver har handlet ansvarspådragende i sager om psykiske arbejdsskader, er, om arbejdsgiver har iværksat tilstrækkelige, relevante og hensigtsmæssige foranstaltninger for at modvirke de negative påvirkninger i arbejdet, og
• at det endvidere tillægges væsentlig betydning, om og i hvilket omfang medarbejderen har givet udtryk for at være påvirket negativt af sin arbejdssituation.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.