Skrevet af

En arbejdsgiver har pligt til at sørge for, at der betales ligeløn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Men gælder det også, når der er tale om forskelligt arbejde udført på forskellige driftssteder? Det var spørgsmålet, der skulle vurderes i denne sag.

Sagen vedrørte en tvist om ligeløn mellem en engelsk supermarkedskæde og en række (nuværende og tidligere) ansatte i kædens forretninger. Supermarkedskæden havde – ud over forretningerne – bl.a. en række distributionscentre. De forretningsansatte mente, at de skulle have den samme løn som de ansatte i distributionscentrene, fordi der var tale om arbejde af samme værdi fra samme ”kilde”, selvom der var tale om forskellige driftssteder.

Dette afviste supermarkedskæden, med henvisning til, at forretningerne og distributionscentrene ikke havde samme arbejdsvilkår, og at supermarkedskæden ikke kunne anses for samme ”kilde’” til arbejdsvilkårene. Supermarkedskæden argumenterede derudover for, at Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) ikke har direkte virkning i sager, hvor de arbejdstagere, der sammenlignes, udfører forskelligt arbejde.

Den engelske domstol udsatte sagen med henblik på forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen, og spurgte i den forbindelse, om TEUF har direkte virkning i sager vedrørende ligeløn for arbejde af samme værdi.

EU-Domstolen slog klart fast, at TEUF har direkte virkning i sådanne sager, og dermed vil kunne påberåbes direkte over for domstolene.

EU-Domstolen udtalte i øvrigt, at reglerne om ligeløn også finder anvendelse, når arbejdstagerne udfører forskelligt arbejde på forskellige driftssteder. Dette gælder dog kun i situationer, hvor én og samme kilde kan gøres ansvarlig for arbejdsvilkårene. Det skyldes, at hvis der er tale om flere forskellige arbejdsgivere, mangler der en enhed, der kan gøres ansvarlig for forskelsbehandlingen og bringe den til ophør.

I den konkrete situation, hvor supermarkedskæden var arbejdsgiver for begge typer af medarbejdere og dermed var ansvarlig for arbejdsvilkårene for begge grupper, udtalte EU-domstolen, at det syntes nærliggende, at der var tale om én og samme ”kilde”. Den endelige vurdering af dette skulle dog foretages af den nationale domstol.

Norrbom Vinding bemærker

• at hvis man som arbejdsgiver er ansvarlig for arbejdsvilkårene på flere forskellige driftssteder, betragtes man som udgangspunkt – i forhold til forpligtelsen til at yde kvinder og mænd lige løn – som den samme ”kilde” til arbejdsvilkårene, og man har dermed pligt til at sikre ligeløn, selv om der er tale om forskelligt arbejde udført på forskellige driftssteder.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.