Skrevet af

Det følger af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver – som udgangspunkt – ikke må annoncere efter en medarbejder af et bestemt køn. Et brud på annonceringsforbuddet kan straffes med bøde, og såfremt en medarbejder får afslag på en jobansøgning under henvisning til køn, vil det udgøre ulovlig forskelsbehandling.

Sagen handlede om en skole, der manglede en vikar til et fast vikariat med dansk- og idrætsundervisning i 2. klasse samt ”løse” vikarer. En kommunal afdelingsleder, der var involveret i rekrutteringsprocessen, ville være proaktiv, og hun delte derfor kommunens jobopslag på sin Facebook-profil, samtidig med at hun i øvrigt supplerede med egne ord.

Af Facebook-opslaget fremgik i forhold til barselsvikariatet: ”… så er du en frisk kvinde som har dansk og idræt på linje – hører vi gerne fra dig.” Af kommunens jobopslag, der blev offentliggjort dagen efter, fremgik ikke, at kommunen søgte lærervikarer med et bestemt køn. Det private Facebook-opslag afveg således fra det officielle jobopslag.

En mand, som søgte lærerjobs i bl.a. denne kommune, så Facebook-opslaget og klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at opslaget var i strid med ligebehandlingsloven. Manden søgte ikke det omhandlede job, og han fremsatte i øvrigt ikke noget krav om godtgørelse, idet han udtrykte, at han havde ”principiel retfærdighed” for øje.

Skolen gjorde for Ligebehandlingsnævnet gældende, at der ikke var sket ulovlig forskelsbehandling på grund af køn, og skolen henviste bl.a. til, at afdelingslederens Facebook-opslag var foretaget som privatperson, hvorfor skolen ikke kunne stilles til ansvar for opslagets indhold, særligt henset til at indholdet afveg fra det reelle jobopslag.

I strid med ligebehandlingsloven, men hverken godtgørelse eller bøde
Ligebehandlingsnævnet fandt, at skolen havde handlet i strid med forbuddet i ligebehandlingsloven mod at annoncere efter personer af et bestemt køn.

Ligebehandlingsnævnet vurderede indledningsvis, at den kommunale afdelingsleder handlede på vegne af skolen, da hun lavede sit Facebook-opslag. Nævnet lagde navnlig vægt på, at der var tale om en afdelingsleder, og at denne indtog en aktiv rolle i rekrutteringsprocessen. Herefter fandt Ligebehandlingsnævnet, at der med udtrykket ”en frisk kvinde” klart blev annonceret efter en person af et bestemt køn i strid med annonceringsforbuddet.

Ligebehandlingsnævnet understregede dog afslutningsvis, at brud på annonceringsforbuddet ikke i sig selv berettiger klager til en godtgørelse. Der er næppe tvivl om, at det har været afgørende for nævnets vurdering på dette punkt, at klageren ikke havde søgt stillingen, og at han således ikke konkret havde været udsat for forskelsbehandling. Selv om klager fik medhold i sin klage, ville han – selv om han havde nedlagt påstand herom – altså ikke have været berettiget til en godtgørelse. Herudover udtalte nævnet, at det ikke har kompetence til at udstede bøder for brud på ligebehandlingsloven.

Norrbom Vinding bemærker

• at afgørelsen illustrerer, at når en højt placeret medarbejder deler et jobopslag på de sociale medier, kan arbejdsgiver (alt afhængigt af omstændighederne) blive gjort ansvarlig for opslagets indhold, også selv om medarbejderen har foretaget opslaget på de sociale medier på eget initiativ og i privat regi, og også selv om indholdet afviger fra arbejdsgiverens version af samme jobopslag.

Indholdet i ovenstående nyhedstekst er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.